Aastrup har været en hovedgård siden højmiddelalderen og var i Kronens eje i mere end 300 år mellem det 14. og det 17. århundrede.
Den nuværende hovedbygning var oprindeligt et trefløjet anlæg i én etage.
Henrik Nielsen, der tilhørte adelsslægten Panter, ejede Aastrup i starten af 1300-tallet. Han var en af rigets øverste mænd og optrådte blandt andet som forlover ved Valdemar Atterdags (1320-1375) forhandlinger med kong Magnus i 1341. Tilsyneladende ragede hans arvinger uklar med selvsamme konge og i 1354 måtte de, som led i betaling af en større bøde, overdrage Aastrup til Valdemar Atterdag.
Valdemar Atterdags datter, Margrethe I (1353-1412), søgte at stabilisere det gods, som hendes far havde samlet - herunder også Aastrup. Hun sikrede sig således, at alle potentielle ejere skriftligt afstod ethvert arvekrav til gården. Aastrup forblev i Kronens eje i mere end 300 år.
Som krongods blev Aastrup administreret af en kongelig udpeget lensmand. Blandt andet Børglums bisp havde på et tidspunkt taget Aastrup i len af kongen.
Umiddelbart efter enevældens indførelse blev der i 1661-1662 solgt ud af krongodset for at betale statens gæld. Aastrup blev i den forbindelse købt af den kgl. embedsmand Johannes Boysen. Han ejede dog kun Aastrup i kort tid, idet han overdrog den til Erik Krag, der også ejede blandt andet herregården Bramminge.
Erik Krag mageskiftede, dvs. byttede, Aastrup med hofmarskal Joachim Frederik von Pentz i 1669. Von Pentz var en af de mange tyske adelsmænd, der kom til landet i tiden efter enevældens indførelse. Ved von Pentz død i 1682 overgik gården til hans søn, Adam von Pentz. Han ejede imidlertid flere andre herregårde og solgte Aastrup i 1695.
Vilkårene for landbruget var dårlige i tiden efter 1660. Det prægede også Aastrup, der havde en række skiftende, borgerlige ejere frem til 1740.
I 1740 blev gården købt af greve Christian Frederik Levetzau. Aastrup blev indlemmet i slægtens stamhus, Restrup, men allerede i 1785 udskilte Iver Rosenkrantz-Levetzau gården fra stamhuset og solgte den.
Mellem 1785-1874 skiftede gården hyppigt ejer - en af disse mange ejere fik i 1818 tilladelse til at udstykke hovedgården. I 1874 blev gården købt af den velhavende familie Hasselbalch, og i 1936 blev den overtaget af en svigersøn af familien, Emil Aas.
Hovedbygning
Christian Frederik Levetzau, der købte gården i 1740, lod i 1746 opføre en helt ny hovedbygning af mur- og bindingsværk. Dette byggeri udslettede alle rester af den tidligere hovedbygning.
Gårdens nuværende hovedbygning dateres til 1870. Muligvis var der dog ikke tale om en fuldstændig nyopførelse men blot en meget gennemgribende renovering af Levetzaus gård.
Hovedbygningen havde oprindeligt tre fløje, men omkring årtusindskiftet blev gården renoveret og den sydlige sidefløj revet ned.
Hovedbygningen er ikke fredet.
Aastrups avlsgård ligger vest for hovedbygningen og er blevet opført ad flere omgange. Hovedparten af bygningerne stammer dog fra perioden omkring 1900.
Avlsgården er et lidt asymmetrisk, trefløjet anlæg i grundmur. Dertil kommer to enkeltstående bygninger, der er blevet opført i sidste halvdel af det 20. århundrede.
Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Vest for både hovedbygningerne og avlsbygningerne ligger der et græsklædt voldsted. Der har oprindeligt ligget et borganlæg på banken og stedet kan dateres tilbage til den tidlige middelalder.
Adresse:
Aastrup
Åstrupvej 400
9800 Hjørring
Link: OVERSIGT
|
