Vrejlev Kloster Villerupgaard Skaarupgaard Sejlstrupgaard

Rønneovsholm

Ormholt

Odden

Kærsgaard

               
Høgholt

Hjermitslevgaard

Hæstrup

Gammel Hammelmose

Gaardbogaard

Fuglsig

Eskær

Christiansdal

               

Boller

Bøgsted

Baggersvogn 

Asdal

Aastrup

Børglum Kloster

Lengesholm

Birkelsegaard

 
 
 

Baggesvogn

 
     
 

Baggesvogns nuværende hovedbygning er omgivet af voldgrave på øst- og nord- og vestsiden. Hovedbygningen er et trefløjet bindingsværksanlæg, der blev opført i 1744 af den daværende ejer Gothard Albert Braem. Bygningen er i én etage.
Braem lod den nye hovedbygning opføre på fundamenterne af det tidligere anlæg og bevarede derved kældrene fra den tidligere hovedbygning. De hvælvede kældre er fra slutningen 1500-tallet.
Bygningen er siden blevet skalmuret, midterfløjen i 1850 og sidefløjene omkring år 1900.
Midt på hovedfløjen krones indgangsdøren af en gavlkvist.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Baggesvogns avlsanlæg ligger uden for voldgravene og åbner sig mod den barokke hovedbygning.
I midten af 1600-tallet opførtes der et trefløjet avlsanlæg i bindingsværk. Denne avlsgård brændte ned i 1832, og der blev, mens Baggesvogn ejedes af den danske stat, opført et nyt anlæg. Dette anlæg, der var karakteriseret af en stor stråtækt ladebygning, brændte allerede i 1913. Til erstatning opførtes et nyt anlæg i grundmur i 1914. Dette anlæg består af to sammenhængende længer, der står vinkelret på hinanden. 
Avlsgården er ikke fredet.  

Baggesvogn ligger på et gammelt voldsted og omgives endnu af voldgrave på hovedbygningens øst- og nord- og vestside. Indkørslen til Baggesvogn går derfor via en opmuret dæmning, der er godt 20 meter lang. Dæmningen er på begge sider flankeret af en lav, kraftig mur, der afsluttes af hundehuse i begge ender.
Hovedbygningens gårdsplads er belagt med piksten, der er inddelt i felter af linjer i større natursten.
Voldgrave, dæmning, hundehuse og gårdspladsen er alle fredet.

Afsvedet plet, heks og flyvende møbler

Wulf Abraham Unger (født cirka 1723) var over for sine bønder en grumme streng herre, og da han for heden, kunne han naturlig vis ikke finde fred i graven, men spøgte værre end en ulykke. Man hørte ham jage rundt med hest og hunde i Baggesvogn skov, og når jagten var endt, galoperede han op i borggården, sprang af hesten og vandrede en tur gennem huset.
Til sidst manede præsten i Tværsted ham ned under en stor sten på marken ikke langt fra Nybro, men han måtte dog tilstå genfærdet lov til at nærme sig Baggesvogn et hanefjed hvert år, og når det på den måde kommer frem, skal gården brænde. Af en afsvedet plet i græsset kan man se, hvor langt det er kommet. I 1820 var pletten nået laden, og i 1832 brændte den. Men Unger forsætter, han skal allerede være kommet under voldgraven og nærmer sig nu hovedbygningen. Den dag, han kan lægge sin hånd på muren, går Baggesvogn, 0p i luer.
En gammel herremand på Baggesvogn havde fået en dejlig ung kone, men snart kedede hans selskab hende ulideligt, og hun besluttede på en fiks måde at rydde ham af vejen. Til den ende satte hun sig i forbindelse med en berygtet heks fra egnen, og sammen gik de to en dag ind i bryggerset på Baggesvogn, låste døren og tændte op på ildstedet, hvor de forbrændte syv slags dyrehjerter alt medens heksen fremmumlede besværgelser.
Om heksen nu ikke ganske har mestret sine hundekunster, eller fruen har gjort en eller anden fadæse, er ikke godt at sige, givet er det imidlertid, at der pludselig lød et tordnende brag inde fra bryggerset og skærende skrig. Gårdens folk fik brudt døren op og fandt de to kvinder liggende døde omkring de ulmende gløder. En frue på Baggesvogn gik så frygteligt igen efter sin død – hun går der forresten nok endnu. Frøken Camilla Lillienskjold, der i sin ungdom kom meget på gården, har fortalt mig, at der dengang var et værelse, som man ikke gerne gik ind i og altid skyndte sig forbi om aftenen, thi deri spøgte den gale frue.
Folk, som havde dristet sig til at overnatte derinde kunne berette, at de midt om natten var blevet vækket ved, at en ældre dame bøjede sig ned over dem. I holdt hun et lys, som brændte med en underlig kold, blå flamme. Følte spøgelset, at det blev generet i sit virke, kunne det blive så rasende, at det kylede rundt med al møblementet i kammeret.
På loftet er der også nogen urolighed om natten, men om det er et spøgelse eller nissen, som driver sit spil deroppe, ved man ikke.

Link: OVERSIGT

 
 
 
 
webdesign: KRAFTnewmedia.dk