| |
Bøgsteds hovedbygning var oprindeligt et trefløjet anlæg. Den østlige fløj, der nu er gået til, har formentlig aldrig haft den samme udformning som vestfløjen, men har formodentligt været lavere.
Begge de tilbageværende fløje er i to etager, og den nordlige hovedfløj er antageligt ældre end vestfløjen. Dele af nordfløjen - de midterste og østlige dele - er fra 1500-tallet, mens den vestlige del af fløjen, såvel som selve vestfløjen, er blevet opført senere.
Vestfløjen, der tidligere har rummet en kirke, blev afkortet i forbindelse med en istandsættelse af Bøgsted i midten af det 20. århundrede. Nordfløjen har mod gården en frontspids med hvælvet gavl.
Hovedbygningen er fredet.
Til Bøgsted hører to avlslænger, der mod øst og vest afgrænser gårdspladsen.
De hvidkalkede parallelle bygninger er fra 1897, men har samme placering som de tidligere avlsbygninger. Den tværgående sydfløj, der forbandt øst- og vestfløjen i det tidligere anlæg og lukkede gårdspladsen, blev dog ikke reetableret.
Avlsbygningerne er ikke fredede.
Indkørslen til gården sker via en ca. 115 meter lang indkørsel, der på nær de nederste 25 meter er belagt med piksten. Indkørslen fører op til en gårdsplads, der formentlig er anlagt i forbindelse med ombygningen af Bøgsteds hovedbygninger i 1791.
Gårdspladsen er kvadratisk og brolægningen danner et tilnærmelsesvis aksefast mønster med afbildningen af en kompasrose i midten. Rosen er omgivet trekantsfelter og kvadrater.
Mellem den vestlige avlslænge og indkørslen er der anlagt en rektangulær karpedam. Karpedamme var ikke atypiske på de gamle herregårde, da de sørgede for en stabil forsyning af frisk fisk. Denne karpedams placering, dens stensatte sider og rektangulære form antyder dog, at den også har været anlagt af æstetiske årsager.
Både karpedammen, gårdspladsen og gårdrummet er fredede.
Vildsvineboven
Som respektabel vendsysselsk herregård må Bøgsted naturligvis i lighed med andre gårde der på egnen have sit svine-sagn: Om en vildsvinebov på bryggersloftet fortælles, at herremændene fra Asdal, Odden og Bøgsted var på jagt, og at de alle tre i Odden Skov skød efter et vildsvin; det døde dog ikke straks, men nåede at løbe over Asdals mark, inden det faldt på Bøgsteds jorde. Herremændene kom i trætte om, hvem svinet rettelig burde tilhøre, og det endte med, at man foreløbig delte det i tre dele.
Den, hvis stykke holdt sig længst, havde ret til hele svinet. Hver gang, man siden forsøgte at flytte svinestykket på Bøgsted, blev der dog et højst ubehageligt rumleri på gården. I den gamle avlsgård var der nok lidt puslen om natten, det lød, som om der kørte store vogne ind.
Link: OVERSIGT |
|
