Gammel Hammelmoses hovedbygning er et tofløjet anlæg bestående af en nordfløj og en østlig sidefløj. Begge fløje er i én etage, og i 2013 er bygningen hvidkalket og belagt med rødt tegltag.
Den østlige fløj rummer spor fra en tidligere hovedbygning, idet der i bygningen indgår elementer fra en tidligere middelalderlig bygning dateret til 1277.
Østfløjen er dog i hovedtræk opført i 1600-tallet af Albret Skeel eller Peter Munk. Fløjen indgik dengang i et trefløjet anlæg. Østfløjen var også dengang opført i grundmur og stod i to etager, mens de to øvrige fløje var i én etage. Dårligt vedligehold har bevirket, at den øverste etage på østfløjen er revet ned.
I begyndelsen af 1800-tallet blev nordfløjen nyopført i grundmur. Fløjen fik mod gården tilføjet en meget bred frontspids i to etager.
Da Gammel Hammelmose blev genopbygget og restaureret i midten af det 20. århundrede, lykkedes det at reetablere den hvælvede kælder under østfløjen.

Avlsanlægget blev udskilt i 1952 og ligger i dag vest for hovedbygningen.
I 1975 er der opført et udhus i mursten belagt med tegltag.

Gammel Hammelmose er i dag fuldstændigt udstykket. I 1950'erne bestod hovedparcellen blot af hovedbygning og park.
Der er rester af de gamle grave omkring herregården, som der i slutningen af 2013 blev indhentet dispensation til at udgrave på ny. I dag omgives hovedbygningen af voldgrave mod nord, øst og syd.

Ulve og kvægsyge

I svundne tider gik Vildmosen helt op til Gammel Hammelmose, og der var en mængde ulve i den, som toldede bravt af gårdens får og lam. Til slut blev rovdyrene så frække, at de også angreb køerne, og derfor ansatte herskabet en dygtige skytte, som skulle bortskyde ulvebestanden. Han fik da også bugt med uhyrerne, men havde så travlt dermed, at aldrig nåede at gøre noget ved sit hus. Det endte med  at græsset groede højt på taget, og derfor blev det kaldt Grønborg.
Ejendommen blev siden skilt fra Hammelmose og er i dag en betydelig gård.
Under kvægsygen i 1700-tallet gik det meget hårdt ud over Vendsyssel, og på Hammelmose havde de til slut kun en ko tilbage. Den gik løs på marken, og fattigfolk  havde lov til frit at malke den, så de dog kunne få en lille bitte smule til føden.
Kroppene af de mange døde dyr blev kastet i den nu udtørrede Ingstrup sø, hvor der senere ved gravninger er fundet vældige mængder kreaturknogler.
Et herskab på Hammelmose var så fornemme på det, at de ikke kunne age i samme vogn; når de skulle fra gården skete det i hver sin karosse, og efter død er de vedblevet med denne køren.

Link: OVERSIGT