| |
Syd for kirken lod nonnerne to grundmurede huse opføre, og de står i dag omtrent som omkring år 1500. Disse bygninger blev i begyndelsen af 1700-tallet forenet af en mellembygning, så de dannede et vinkelanlæg med en nordlig og en vestlig fløj.
Klostrets hovedbygning var oprindeligt den nordlige fløj, der ligger parallelt med kirken. Det er et anseligt hus i to etager, opført af mursten i munkeskifte. Mellem denne bygning og kirken lå klostergården omgivet af korsgange, hvor nonnerne kunne færdes. Hele dette anlæg var særligt forbeholdt dem. I stueetagen af hovedbygningen havde nonnerne deres repræsentationslokaler, og på førstesalen lå deres værelser. Der er dog intet tilbage af den oprindelige ruminddeling. Fra de store sale i den nederste etage førte flere døre mod syd til klostrets bagerste gård, hvor det andet store stenhus lå, altså den sydlige del af den nuværende vestfløj. Dette hus har kælder og to etager, hvoraf den nederste havde flere hvælvede rum. Bygningen er sengotisk, opført af mursten i munkeskifte og sikkert fra samme periode som kirkeombygningen. Dette hus har dog en forrådskælder og har derfor sikkert været økonomibygning og måske tyendebolig.
I 1914 brændte gårdens vestfløj, så den blev istandsat og genopbygget af arkitekt Charles Jensen. Dog var det ikke hele den gamle fløj, man valgte at genopbygge; man undlod den sydlige fjerdedel. Samtidig opførte Niels Mellergaard en tårnagtig bygning ved den nye sydgavl og en udløberfløj mod vest.
Den ældste del af det samlede klosteranlæg er den gamle Skt. Nicolaus Kirke, der engang var en af landets mærkeligste kirkebygninger. Den var opført i ren romansk stil som en treskibet, fladdækt basilica i granitkvadre, og den har haft Vendsyssels største og flotteste kirkerum næst efter Børglum Klosterkirke. Den har ikke været opført senere end første halvdel af 1200-tallet og fik lov at stå i omtrent 300 år, før den blev totalt ombygget: tårnene blev bygget til, og selve kirken blev da hvælvet og toskibet i sengotisk form, men udført på en håndværksmæssig ret rå måde. Den nye bygning kom altså til at stå i skarp kontrast til den ældre granitkirke. Nonnerne sad i vestsiden af kirken, måske i et særligt indrettet nonnekor. Tæt ved kirken lå deres murindhegnede begravelsesplads, og ligeledes tæt på lå en afskærmet have.
Avlsbygningerne blev genopført efter en brand i 1906 og ombygget igen senere i 1900-tallet, hvor alle de nuværende bygninger er fra.
Klostret har også haft tilknyttet den uundværlige Vrejlev Mølle indtil 1820. Det var oprindeligt en vandmølle, men omkring 1733 blev der bygget en vindmølle, som dog blev nedlagt i 1920'erne. Indtil midten af 1800-tallet måtte mølleren også indkræve bropenge ved Vrejlev Bro, og også krohold var en del af møllerens gesjæft.
På Vrejlev Kloster var C. W. Brüel forpagter af mejeriet i 1860-1884, og her begyndte han fremstillingen af en lille syrlig knapost, kaldet klosterost, som han senere fik lavet på Børglum Klosters mejeri og siden på sin egen fabrik Klostergård.
Mange gårde har hørt under Vrejlev Kloster. Foruden Rønnovsholm hørte også bl.a. Lie, Saksager, Hjelmkærgård og Bastholm til tider under klostret.
Vrejlev kloster
Trolden og bødkerens hjerte
Om Vrejlev kloster kirke i Vendsyssel fortæller man, at det var en bødker, der have påtaget sig at opføre den, og hvis ikke det lykkedes, erklærede han sig indforstået med at være hjemfalden til en streng straf. Og om det nu var fordi det normalt ikke er bødkerarbejde at bygge kirker, eller måske fordi de underjordiske ikke ønskede nogen kirke på stedet, så skete der allenfalds det, at hvad han byggede om dagen, faldt sammen om natten.
Det så alt andet end lyst ud for ham, og en aftenstund gik han i dystre tanker omkring på byggepladsen. Der kom da en løjerlig lille fyr hen til ham og spurgte, hvorfor han dog hang sådan med hovedet?” Det ville du nok også gøre, hvis du var mig”, Svarede bødkeren,” for alt hvad jeg bygger om dagen bliver ødelagt om natten, og bliver jeg ikke færdig med kirken, som jeg har lovet, går det mig ilde.”
Åh, det skal du nu ikke have så store sorger over”, mente den lille,” for jeg kan nok hjælpe dig, hvis blot du i byggeløn vil give mig solen, månen eller dit hjerte!”
Uden rigtig at gennemtænke konsekvenserne slog bødkeren til, og trolden, for en sådan var det naturligvis, gik straks i gang med byggeriet. Det gik rask fra hånden, og bødkeren kom nu til at tænke over, at det næppe kunne vare længe, førend betalingen forfaldt. Han vidste meget vel, at han hverken kunne skaffe sol eller måne, så det blev altså hjertet, han måtte af med. Nu hang han igen med hovedet, og da han en dag sad og grublede i den snart færdige kirke, kom trolden hen til ham og spurgte, hvad han dog nu sørgede over, eftersom han dog fik så flot en kirke, som nogen kunne ønske sig?
Joh , det var da det med betalingen, for der var ingen lystig udsigt at skulle af med sit hjerte. Trolden var i højt humør:- ” Ja men så lader jeg dig da helt slippe” sagde han, ”den eneste betingelse er at du gætter mit navn, og du må endda gætte tre gange. Kan du imidlertid ikke klare det, tager jeg hjertet, med mindre du alligevel stiller sol eller måne!” Det blev bødkeren forståeligt nok ikke meget lykkeligere af, for hvordan i alverden skulle han bære sig ad med at gætte dette navn. Han gik sig en lang tur for ligesom at tage afsked med livet, da han var blevet træt af vandringen, satte han sig på en høj på en mark og så ud over landskabet for sidste gang. Han blev da opmærksom på, at det støjede nede i højen. Det kunne minde om barnegråd, syntes han, og forbløffet lagde han øret til jorden for måske at opfange nogle flere lyde. Han blev da klar over, at det var en troldunge, der var utidig og som vrælede og stampede af arrigskab. Moderen havde nok at gøre med at dysse den lille til ro, og hun sagde: - ” slå dig dog til ro, du søde glut, i morgen kommer fader Find med sol, måne eller bødkerens hjerte!” Al træthed forsvandt nu fra den gode mand. Han rejste sig og skyndte sig tilbage til Vrejlev, hvor han gik ind i kirken. Trolden var just ved at sætte den sidste sten på plads, og bødkeren komplimenterede ham for det smukke arbejde. –” Og så var det min betaling” . sagde trolden.”Jeg ser, at du hverken har sol eller måne med”. Nej og mit hjerte vil jeg også grumme nødigt af med, ”sagde bødkeren,” så jeg vil dog lige prøve at gætte på dit navn”. De to første gange gættede han med vilje forkert, og trolden nærmede sig allerede for at gribe fat i ham. Da lod bødkeren som om lys ide pludselig slog ned i ham, og han udbrød: - ”Ja , for du hedder da vel aldrig Find?”
Da trolden hørte sit navn nævne, blev han ude af sig selv af raseri, han sparkede til muren, og den sten, som han just havde sat i, fløj ud. Det var nok hans mening, at hele huset skulle vælte, men så galt gik det nu ikke i første omgang, for han havde bygget solidt. I stedet for han ud af hullet og op i luften, hvor han af bare galde sprang i lutter små flintesten af dem, som man finder på marken.
Således reddede bødkeren sit liv og alt var godt. Dog har kirken sikkert fået en skavank, da trolden sparkede til den, for i sengotisk tid måtte man ombygge en del af det romanske anlæg. Kirken knytter sig til præmonstratenser nonneklosteret Vrejlev, der i dag er herregård, og det skal engang have stået i forbindelse med munkeklosteret af samme orden i Børglum med en løngang. Gennem denne gik der ved nattetide en livlig trafik mellem de to klostre, for det var nok kun udadtil, nonnerne og munkene levede så kysk et liv.
Indtil omkring midten af forrige århundrede var der på klosteret en åbning som ind til en gammeldags bageovn, og den ønskede ejeren nu muret til. Den håndværker, som skulle udføre arbejdet, havde dog nok lyst at se, hvad der gemte sig bag åbningen, så han tog en flagermuslygte i hånden og krøb ind gennem hullet. Det viste sig, at der førte en trappe ned. Den fulgte han og pludselig stod han foran en svær jernbeslået dør. Der var ingen lås på døren, og han gav sig til at rykke i den. Til sidst gav den efter, men fra hullet bag den udgik der en så forfærdelig stank, at mureren hurtigt gjorde omkring og kom op af trappen og ud i dagslyset. Han havde ikke lyst til at forske mere i sagen, og hullet muredes til.
Link: OVERSIGT
|
|
