| |
Hjermitslevgaards hovedbygning er et trefløjet anlæg, hvis fløje alle er opført på forskellige tidspunkter.
Den ældste fløj er vestfløjen, der formodentligt er opført af Enevold Kruse i sidste fjerdel af 1500-tallet. Renæssancebygningen, der er opført i sten, er i én etage, men over meget høje kældre, hvilket bevirker, at bygningen let opfattes som værende i to etager. Fløjen har stejle, glatte gavle, der krones af profilerede tinder. Bygningen var én af tre bygninger, som Kruse lod opføre. De to øvrige bygninger, der var opført i bindingsværk, var udstyret med såvel tårne som spir og i to etager.
Hovedbygningens sydfløj er en bindingsværksbygning, der er opført mellem 1650-1700. Det er formodentligt denne fløj, der i forbindelse med en matrikel i 1662 omtales som værende opført i bindingsværk og i én etage.
Den nyeste fløj er den østlige fløj, der er opført i 1883 i én etage. Østfløjen er opført i gule sten og belagt med rødt tegltag. Ud mod gården er der opført to kviste, og der er tillige bygget en frontspids i to etager mod haven.
Hovedbygningen er fredet.
Det firlængede anlæg, der blev omtalt i forbindelse med et syn i 1666, brændte i 1793. I dag hører til Hjermitslevgaard en bindingsværkslade, der er genopført efter en storm i 1935.
Denne lade er placeret vest for hovedbygningerne ud mod vejen.
Til Hjermitslevgård hørte tidligere et teglværk og en vandmølle.
Laden er ikke fredet.
Hjermitslevgaard ligger i et plant og åbent marklandskab i Nordjylland.
Øst for hovedbygningerne er der anlagt en større have i forlængelse af hovedbygningens østfløj.
Der er rester af de gamle grave mod nord, øst og vest.
Den indemurede og den hængte
En frøken på Hjermitslevgaard blev besvangret, og da faderen opdagede hendes tilstand, lod han hende indmure levende i væggen i den såkaldte fruestue. Førhen skal der på dette sted have siddet en stor sten, hvorpå var ridset et billede, der hentydede til den triste begivenhed. Stundom ser man endnu ved nattetid jomfruen komme vandrende gennem salen med et lys i den ene hånd og en kniv i den anden. På stedet hvor hendes jordiske rester står, kradser hun så ynkeligt på væggen med kniven.
På loftet over den gamle hovedbygning skal der endnu hænge et ganske solidt reb, hvori en herremand har hængt sig; man har prøvet at fjerne det, men da bliver der en sælsom uro på gården, og den aftager først, når rebet atter er på plads. Fra mælkekælderen hørtes ofte førhen støj om natten, men hvem der spøgte dernede, var ingen klar over.
Også fra Hjermitslevgaard fortælles sagnet om fruen, der var så rig, at hun mente, hendes herlighed aldrig ville forgå. I overmod kastede hun en dag sin guldring i voldgraven med en bemærkning om, at lige så utænkeligt det var, at hun nogensinde fik ringen igen, lige så sikkert var det, at hun altid ville bevare sin rigdom.
Men hun fik ringen tilbage. Dagen efter fangede man en gedde i graven, og da den blev sprættet op, trillede ringen ud af dens mave. Efter den tid var det som om alt held var veget fra fruen; hun mistede til sidst alt, hvad hun ejede, og måtte gå rundt og tigge til livets ophold.
Link: OVERSIGT
|
|
