| |
Oddens hovedbygning består i 2013 af tre fløje med rødt tegltag. Øst- og sydfløjen er sengotiske vinkelbygninger i hvidkalket grundmur. De er i to etager, har metertykke mure og er opført over fladloftede kældre. Sydfløjen har herudover portgennemkørsel. Vestfløjen er modsat de andre fløje opført af bindingsværk og er i en etage. Ved østfløjens nordgavl er endvidere et lille lavt hus, der blev opført i 1800-tallet.
Ældst er østfløjen, som blev opført omkring 1520 af daværende ejer Ove Vincentsen Lunge. Sydfløjen blev bygget af Ove Vicentsen Lunges søn, Christoffer Ovesen Lunge, og stod sandsynligvis færdig omkring midten af 1500-tallet. Begge disse fløje havde oprindeligt kamtakkede gavle, som blev fjernet i begyndelsen af 1800-tallet. Vestfløjen er noget yngre end resten af hovedbygningen og blev først opført efter en brand i 1763.
Endvidere blev en grundmuret nordfløj, som var opført i 1652 af daværende ejer Sophie Steensdatter Brahe, nedrevet i begyndelsen af 1800-tallet.
Indvendigt er en del kanaler i de tykke mure bevaret, hvilke sandsynligvis blev brugt som tale- og lytterør. Herudover står stadig et trappeparti fra 1700-tallet.
Hovedbygningen er fredet.
Tidligere hørte flere avlsbygninger til Odden. Disse blev dog med tiden uanvendelige, efterhånden som jorderne udstykkedes.
Avlsgården blev revet ned i 1945.
Odden var tidligere beliggende således, at gårdens hovedbygning var placeret på en borggård, hvor den var beskyttet af voldgrave på tre sider og en sø mod nord. Den lå således nærmest på en lille ø, heraf navnet Odden. I 2013 er der imidlertid kun tørlagte grave mod syd tilbage, ligesom ingen have er tilknyttet gården.
En kort brolagt tilkørselsvej fra nord fører ind til hovedbygningen, hvis gårdsplads også er brolagt. Endvidere er en hegnsmur langs gårdsidens nordside opstillet.
Fredningsstatus 2013: Hegnsmuren langs gårdsidens nordside samt brolægningen på gårdspladsen og tilkørselsvejen er fredet.
En Hel zoo-magisk samling
Odden er en såre smuk og særpræget gård af ærværdig alder. Omkring midten af 1400- tallet er de nu stående bygninger rejst, og man taler om ”Odden hin olde (gamle ) og Asdal hin bolde ( smukke) ”
Odden har - i lighed med andre vendsysselske herregårde - sin svineamulet, den hænger på loftet i en snor og består af en skinke. Det er den sædvandlige historie om herremændenes strid om svins tilhørsforhold, der berettes, og man kan læse nærmere herom under Voer, Bøgsted, Asdal og - især Birkelse. Derimod har Odden eneret på udstoppet hovedløs svane, der ligeledes har sin plads på loftet. Det fortælles, at den vendte hovedet hver gang der kom en ugift pige, som ej var mø, forbi (andre siger en utro kone eller mand), og den vendte det så ofte, at nakken blev slidt over. Det er ikke noget pænt sagn.
En ganske ejendommelig indretning er at se på gården, en nisse – luge. I døren op til loftet er der for neden en diminutiv lem, den blev sat der, for at nissen, der jo er en ganske lille pusling, let kunne smutte frem og tilbage, når han udførte sit virke til gårdens gavn. At katten også kunne have nytte af lemmen, når den skulle på loftet efter mus, har heller ikke skadet.
Endelig vises i kælderen, bag en tremmedør, et hestekranium, det er hvad der endnu stikker op af en ond ridder til hest, der manedes ned i kældergulvet.
Der hersker megen mystik om korset malet på oddens mur, og ingen har efter sigende indtil nu kunnet komme med en plausibel forklaring på, hvorfor det findes der, men sagen er ret så ligetil:
Det var middelalderen og den tidlige renæssance ganske almindeligt, at man – også i Danmark - forsynede husene med udvendige dekorationsbemaling. For at beskytte den lidt mod vind og vejr, anbragtes den undertiden i lave nicher; ses endnu på en del vore gamle landsbykirker, og blandt de herregårde, der er dekoreret på denne måde, kan nævnes Krabbesholm, Vedbygaard, Tirsbæk og Odden; de to sidste har antagelig samme bygherre og bygmester.
Og hvad malede man da i disse nicher? Måske nogle steder bygherrens og hans hustrus adelige våbner, men eller givetvis helgenbilleder og forskellige religiøse symboler, der – samtidig med sat være prydelige - havde til opgave at holde onde magter som spøgelser, djævle, trolde etc. Borte . Disse patriarkalkors har ofte været benyttet som beskyttelse mod pest og andre farsoter . Der er således for mig ingen tvivl om, at patriarkalkorset på Odden skal betragtes som et værnekors. Trekløvermotivet på korsarmene tegner Treenigheden, og korset anvendtes i den kristne symbolik i betydningen ”Viet til Gud”. Når et sådant kors er anbragt på huset, stilles dette altså under allerhøjeste beskyttelse hvad dæmoner og andet skadeligt overnaturligt skidtfolk haver at respektere.
Link: OVERSIGT
|
|
