Vrensted Kirke variI middelalderen viet til Sankt Thøger. Kor og skib er opført I romansk tid af, koret over hulet skråkantsokkel, skibet uden synlig sokkel.
Bygningen blev gennemgribende ombygget I sengotsi tid. Det oprindelig kor blev omdannet til et langhuskor, det svære tårn blev tilføjet og våbenhuset blev opført.
Tårnet har røde blændinger. Sydøst for kirken, uden for kirkegårdsgærdet er markeret det sted, hvor Sankt Thøgers kilde sprang i middelalderen.

Ved ombygningen i sengotisk tid fik hele langhuset indbygget hvælv, den østlige del af koret fik tøndehvælv resten af langhuset fik stjernehvælv.

Altertavlen er en fløjaltertavle fra 1595 med malerier af Niels Larsen Stevns (1864-1941) fra 1920. Prædikestolen er fra 1597. I kirken ses et senromansk korbuekrucifiks fra omkring 1250. I vestenden ses en Kristoffer-figur fra sengotisk tid, stilen har tilknytning til  Claus Bergs (1475-1535) værksted.
Da syddøren blev flyttet i 1922, blev den udvendigt udsmykket med et relief af Joakim Skovgaard over fyldningen, indvendig er tympanonfeltets fresco udført af Niels Larsen Stevns.

Joakim Frederik Skovgaard (1856-1933), billedkunstner, søn af P.C. Skovgaard, var en dansk billedkunstner, maler, billedhugger og kunsthåndværker, og stod blandt andet bag fresko-malerierne i Viborg Domkirke. 

Præsten tog helgenes penge

Det er yderst tvivlsomt, hvorvidt hellig Tøger eller Theodegær som han også kaldes, og som levede i første halvdel af 1000-tallet, nogensinde blev kanoniseret af pavestolen, men allenfælls stod han for danskerne og ikke mindst for Thyboerne som en helgen. Rundt om er blandt andet flere helligkilde viet til ham, således den, der findes ved sydøst hjørnet af Vrensted kirkegårdsdige i Vendsyssel sydøst for Løkken.
Hver Sankt Hans nat besøgtes kilden af syge, som drak af dens vand eller badede sig i det, og i forventning om, at vandet ville vise sig at have en gunstig indflydelse på deres tilstand, kastede de som tak mønter i kilden.
En præst ved Vrensted kirke var en praktisk mand, og var næppe af de fede. Han mente at have mere brug for penge end den for længst hedenfarne hellig Thøger, hvorfor han sænkede en finmasket net i kilden nogle dage før Sankt Hans , så det kunne nå at sande lidt til og blive usynligt. Når alle kildegæsterne efter Sankt Hans var draget hjem, hævede han nettet med alle nedkastede penge.
I slutningen af 1600-årene satte det ind med voldsom sandflugt på egnen, og efterhånden sandede kilden til. Man genfandt den imidlertid i 1894 omkring en meter under vejen forbi kirkegården, og i 1912 blev vejen flyttet, hvorpå kilden udgravedes. Der plantedes samtidig et anlæg rundt om den, og det findes endnu. Selvfølgelig viste det sig, at præsten ikke ustraffet kunne tage de penge, der var tiltænkt helgenen, og folk, som ved Sankt Hans tider i midnatsstunden færdes i anlægget ved kilden, risikerer at løbe på en luftig præst iført kjole og krave. Det er den pengeglade pastor, som må vandre der til skræk og advarsel.