Billedhugger Bodil Dam Vrensted, er en kendt og elsket kunstner på egnen og ikke mindst for udførelsen af Solhvervssøjlen i klitten, der markerer hvor solen går ned over Vesterhavet på
årets længste og korteste dage. Desuden kan man møde hendes Vrede Måge på Det lille Torv på Vrenstedvej i Løkken, og i Hirtshals skulpturen Havmoren.
Hun er oprindelig gymnasielærer i Brønderslev, men for 21 år siden valgte hun at stå af ræset og koncentrere sig om selv at være udøvende kunstner efter at have undervist andre i billedkunst og kunsthistorie. Samtidig åbnede hun galleriet PondCottage Art og det arbejdende værksted på den idyllisk beliggende landejendom, der også er parrets hjem. Her udstiller hun om sommeren skulpturer i stentøj og bronze indendørs og i haven og inviterer samtidigt andre kunstnere til at udstille. Bodil Dam har været repræsenteret på flere større censurerede udstillinger i ind- og udland.
Mail: pca@bodildam.dk
Web: Websites
|