Havtornelandet Vrensted bypark Sct. Thøgers kilde Vrensted Kirke A.O. gravsted Kirkefrise Cirkus Schumann
               
Besøg byerne   Præstegård Springvandet Lægerne Vestkysten Lokal kunstner Altertavle  
       
         

 

 

 
 
 

Kongen i Hammer Bakker
- og kunstnerkolonien

 
 

Når man siger Vrensted tænker man i Vendsyssel, at det er fødesognet for den legendariske Sagfører, Anders Olesen (1854-1929) Kongen af Hammer Bakker.
Han var fæstebondesøn – ældst af 13 søskende i Høngården, der havde været fæstegård i flere generationer under Børglum Kloster. Uvist af hvilken årsag, skulle den ældste søn Anders ikke være fæstebonde, men blev holdt til bogen i form af et højskoleophold i Brønderslev med påfølgende præliminæreksamen og uddannelse til Exam. Jur. dansk jurist.

Efter overtagelse af et sagførerfirma i Nørresundby i 1887, hvor der indgik en skovparcel i Hammer bakker, indledte han sine opkøb af jord i det golde, træfattige Hammer Bakker.
Ved sit flittige sagførerblæk skabte han en betydelig formue, som satte ham i stand til at virkeliggøre sin masterplan, at omskabe bakkerne helt efter sin store vision med træer,
huse og fortidsminder.

I forbindelse med de store byggerier i Hammer Bakker havde han stiftet bekendtskab med tidens populære arkitekter og kunstnere og etablerede kunstnerkolonien i bakkerne,

Hjemme i fødebyen skabte han forskellige projekter, som han igangsatte. Hans husarkitekt, V. J. Mørk-Hansen, tegnede alderdomsasylet Ane Maries Hus, der blev indviet i 1914.
Huset fik moderens navn, men hun fik ikke glæde af det, da hun var død året før.

Vrensted Kirke, som Anders Olesen havde erhvervet i 1890, var næste punkt på programmet. Der blev bygget kapel ligeledes tegnet af V. J. Mørk-Hansen i 1919.
Indvendigt blev alterbilledet udskiftet ved maleren Niels Larsen-Stevns. Senere bekostede Olesen en ny klokke til kirken.
I selve landsbyen opførte han flere huse også med Mørk-Hansen som arkitekt: Høkerstedet, Lille Knudsgaard, Garderstedet, Thøgerstedet og Kirkemarken.

Anders Olesen døde den 15. december 1929 og blev båret i graven umiddelbart syd for kirkemuren. Hans gravsten er designet af Niels Hansen Jacobsen.
Man kunne have formodet, at han ville hvile ved sin kirke i Vodskov, men hans slægtsfølelse
og tilknytning til fødesognet var stor.

Hans søstre Johanne, der havde været husbestyrerinde for ham og Petrea gift med Jens Chr. Pilgaard, der havde overtaget Høngården, er også begravet i Vrensted.

Efter sagførerens død skænkede hans to søstre og yngste bror de forskellige ejendomme i Vrensted til en fundats til driften af Ane Marie Hus. Sagførerens store bogsamling blev skænket til et sognebibliotek i Thøgerhuset.

 

 
 
             
  Presserum   Kan vi hjælpe?   Nyheder  
             
  Kontakt       Events  
             
  Følg os       Link  
             
 
webdesign: KRAFTnewmedia.dk