|
Er man interesseret i den lokale historie - og et historisk kulturelt skatkammer - er Børglum Kloster Kirkegård et besøg værd, for her ligger blandt andet klostrets ejere begravet.
Igennem mere end 250 år har Børglum og omegn begravet deres døde – kendte som ukendte – I dag er kirkegården et af de mest interessante og frodige grønne områder, hvor både lokale og turister søger hen, når solen skinner. Samtidig fungerer en del af kirkegården fortsat som begravelsesplads.
Kloster Kirkegården emmer af både de store og de små historier, som de døde repræsenterer under de mange gamle, bevaringsværdige gravsten som er sat over markante personer fra de sidste århundredes danmarkshistorie – som Christian Michel Rottbøl, ejer af Børglum Kloster i perioden 1835-1894 samt hustruen Gunnild Marie Rottbøl, født Hoversdatter og datteren Othilie Rottbøl, som de mest kendte, som gør det til et spændende sted at besøge – og som ligger smukt på en bakketop med vidt udsyn over Vendsyssel, mod syd og vest.
|
|