Shuttelbus til Blokhus Kystfiskerimuseet Pramdragerstien Dykning på vrag Sct. Hans aften Hoteller
Havtornelandet            
  Ferie på hesteryg Bymuseet Redningsstien Sommergolf Events Restauranter
Besøg byerne            
  Minibyen Nybæk Plantage Paraglidning Asger Jorn Hus Bed and breakfast
             
    Fiskergyden Op på cyklen I kunstsporet Løkken Bryghus Camping
 
 
 
 

Asger Jorn (1914-1973), maler

 
 

Slægten
Jorn, Asger,  Asger Oluf Jørgensen, maler, født 03.03.1914, død 01.05.1973, (navneforandring i 1945), dansk billedkunstner og forfatter, bror til Jørgen Nash. Asger Jorn er efter sin død blevet betragtet som den betydeligste maler i Skandinavien siden Edvard Munch, og hans centrale rolle i efterkrigstidens kunst er blevet internationalt anerkendt.

Biografi
Allerede i seminartiden i Silkeborg begyndte han at male, og efter studieopholdet i Paris fik han sin debut i København. Han tog udgangspunkt i surrealismen, i naturfolks kunst og i nordisk middelalderkunst, men var også påvirket af Paul Klee og Miró.
Efter 2. verdenskrigs udbrud i september 1939 og besættelsen af Danmark i april 1940 satte en stopper for hans mange rejser i Europa, hvorfor denne somre blev brugt til at besøge ”eksotiske” steder i Danmark, eksempelvis badesteder som Samsø og Løkken.

I 1942 boede Asger Jorn og hustruen Kirsten Lyngborg, hvis mor var jordmoder i Løkken, i Nr. Lyngby sammen med Magna og Christian Valentinusen samt Ejler Bille, ligesom dennes hustru, Agnethe Therkildsen, også kom til. Denne lille koloni af kunstnere havde det godt, selv om det ikke blev så meget sommer det år.
Men ifølge den senere malerkammerat i Spiralen, Niels Jensen, skete der noget væsentligt for Asger Jorn den sommer. Og det er repræsenteret i billedet ”Konge i Underverdenen”, som til daglig hænger på Kunsten i Ålborg. Han mener, at netop dette billede repræsenterer vendepunktet i Asger Jorn’s karriere, og hans støttes af et tidligere udsagn fra en anden kunstnerkollega, Egill Jacobsen: ”Men netop på det tidspunkt skiftede det stærkt i Asger Jorn’s maleri, og hans billedopbygning forandrede sig hurtigt... nu kom inspirationen fra Billes måde at male sig frem over et billede ved at lægge form til form. Asger Jorn’s anvendelse af denne additionsmetode siger noget om hans senere udvikling: Han gik en anden vej end Bille. Mens Bille efterhånden koncentrerede sig mere og mere om maleriets enkelte detaljer, lod Asger detaljerne åbne sig og forbinde sig med hinanden til stadig større helheder. Størrelserne voksede”.
Billedet ”Konge i Underverdenen”, som Asger Jorn ifølge Agnethe Therkildsen gik hjem og malede efter en skovtur i Nr. Lyngby, solgte han i øvrigt selv senere til samleren Elna Fonnesbech-Sandberg. Da hun efter krigen selv begyndte at male, gik billedet videre til en anden samler, Kresten Krestensen, hvorfra det i 1967 kom med til Nordjyllands Kunstmuseum, nu Kunsten. Asger  Jorn’s kunst findes over hele landet, ja, hele verden, hvorfor det er godt at tænke på, at netop dette maleri tilhører landsdelens fornemmeste kunstmuseum.

 
 
             
  Presserum   Kan vi hjælpe?   Nyheder  
             
  Kontakt       Events  
             
  Følg os       Link  
             
 
webdesign: KRAFTnewmedia.dk