|
På plateauet under Brunebakke kunne arkæologerne konstateres aktivitet og anlægsspor fra yngre bronzealder i form af mulige gravanlæg, en bebyggelse fra yngre førromersk eller tidlig romersk jernalder i form af et treskibet hus, og et sandsynligt gravfund fra yngre romersk jernalder i form af et detektorfund, opsamlet i muldlaget. Dertil kunne man identificere en række anlæg, hvis datering eller funktion ikke kunne afklares.
I anledning af ”Bjergets dag,” som er en del af landskabsformationen som blevet efterladt af isen efter sidste istid, og hvor uanseelig bjerget synes med sine kun 83 meter over havets overflade, så fortæller sagnene at der ligger en fyrste eller konger begravet. Et af sagnene lyder: At Tornby Bjerg fortæller om flere danerkonger, der skulle være begravet på ”bjerget”. Det gælder ud over kong Hjarne, kongerne Jærnskjold, Skjold og Holger Danske.
Kongen af Tornbybjerg
Tornby Bjerg, dominere landskabet syd for Hirtshals.
Gravhøjen Hjarnestenen, hvor Kong Harne skal være begravet, sydøst herfor ligger Stendyssen Brunbakke, som være den der danner grundlaget for sagnet om Holger Danske på Tornby Bjerg. Begge dyssekamre er i dag væk og kun lidt højrest står tilbage. Udsigten mod Tornby Bjerg fra syd. På Sydsiden har Tornby Bjerg flere ”forbjerge, små mindre toppe. Til højre ligger Møgeldysse, og til venstre under træbevoksningen, ligger Brunbakke.
Sagnet om Hjannhøw
På højdedraget, som af bønderne blev kaldt Hjannhøw stod der er en stor sten, kaldet Hjannsten. I højen lå kong Hjann begravet ved syv tønder guld, som han vil komme til hjælp med, når gamle Danmark er stedt i den højeste nød, og hver tønde guld (hår sit å tyy) Desværre ved jeg ikke, hvad hver tønde guld har at betyde.
En gang ville højens ejer pløje den og fik tre furer lagt, men så fik han sådan uro og tummel og fik ikke ro igen, før han vendte furerne tilbage og lagde dem til rette
I én af højene på Tornby Bjerg skal også en kongJærnskjold ligge begravet med store skatte, der siges syv tønder guld. En gårdmand, som boede der i nærheden, ville en ganggrave i højen for at finde skatten. Men da han kom hjem fra højen, fandt han begge sine heste liggende døde i stalden. Siden turde han ikke grave der.
En anden fortælling lyder således: I én af højene på Tornby Bjerg
lå kong Skjold begravet. Derfra skal han rejse sig og frelse Danmarks rige, men først uår der ikke er flere tilbage, end at de kan stå inden i et tøndebånd.
I mange sagaer, kan man finde fortællinger om sagnkonger og fyrster. De er alle lidt forskellige, men fælles for dem er, at man er lidt i tvivl om, hvad der er myter, sagn, og hvad der
er den faktiske historie.
Det er muligt, at flere af dem har levet, men at deres placering i tid og rækkefølge kan være fejlagtig som følge af manglende hukommelse eller fantasi hos de krønikeskrivere, der nedskrev beretningerne langt senere. Det er også muligt, ja vel nærmest sandsynligt, at der for adskillige af de nævnte kongers og fyrsters vedkommende er tale om regionale (små)konger og fyrster snarere end konger og fyrster over hele Danmark.
Kong Skjold skulle være søn af guden Odin. I fortællingerne bliver han beskrevet som gavmild, retfærdig og dygtig til at føre krig og symbolet på en idealkonge.
Møgeldysse
På Sydsiden har Tornby Bjerg flere ”forbjerge, små mindre toppe. Til højre ligger Møgeldysse, og til venstre under træbevoksningen, ligger Brunbakke.
De historisk interesserede kan gøre ophold på bænken ved Møgeldysse, der kan dateres tilbage mere end 3.500 år f.Kr.
Kongestenen
Næsten hele den to kvadratmil storefirkant mellem Lønstrup, Hjørring, Tversted og Hirshals er et ejendommelig forvredent og storslået bakkeland, der inden kystens lave klitbræmme når så vældige højder som det 85 meter høje Tornby bjerg og tæt østen for dette den 88 meter høje banke Hellehøj. Disse bakker med deres dybe kløfter omkring Bjergby, Mygdal og Tornby danner et af de skønneste og kraftigste landskaber, det vestlige Vendsyssel har.
En kongesten
En 20 tons tunge granitsten, der i 1992 blev fundet på nordsiden af Tornby bjerg, er nu placeret ved Aage Heilesens gård ved Tornby bjerg. Stenens mål (2,6, m-1, 65m-1,40 m) passer til de mål som findes i gamle indberetninger om en kongesten på Tornby bjerg. Forskellige optegnelser viser, at der indtil 1808 var en høj på Tornby bjerg med en stor sten, kaldt Hjarnestenen og Kongstenen. Stenen forsvandt senere og højen blev ødelagt, da tyskerne byggede forsvarsanlæg på Vorrehøj under besættelsen. Sandsynligvis er Hjarnestenen, som så mange andre jættesten, blevet kløvet til skærver.
Den store flotte sten, som ses på fotoet, blev fundet ved markarbejde på en mark, der skråner ned fra bjerget. Det var noget omstændeligt at få stenen gravet fri, og der skulle to gummigeder til at løfte den til dens nuværende plads vest for gården – den ene kørte forlæns og den anden baglæns.
Hvis der er tale om samme sten, må man undres over, hvorfor den senere blev fundet i jorden? Men sådan rummer fortiden jo mange spørgsmål, for Ifølge gamle oplysninger skulle der tidligere have stået en sten på Tornby Bjerg med de samme mål. Denne kaldtes Kongestenen eller Hjarnestenen.
(Læs mere)
|
|