| |
Ved afsøgning med detektor i september 2015 påtraf Michael Ejstrup Nielsen flere fragmenter af
bronze, herunder et hankeattache, nogle fragmenter af rand, samt noget der ligner dele af en bronzetragt foruden adskillige ubestemmelige fragmenter af bronzeblik.
En umiddelbar vurdering fremviste ikke et sikker tolkning af fundbilledet, men efter sammenligning med andre kendte bronzer
fra romersk jernalder, antoges det, at fundet måtte stamme fra en oppløjet grav.
Tolkning og perspektivering af pladsen
På plateauet under Brunebakke kunne der ved denne undersøgelse konstateres aktivitet og anlægsspor fra yngre bronzealder i form af mulige gravanlæg, bebyggelse fra yngre førromersk eller tidlig romersk jernalder i form af et treskibet hus og et sandsynligt gravfund fra yngre romersk jernalder i form af et detektorfund, opsamlet i muldlaget. Dertil kunne der erkendes en række anlæg, hvis datering eller funktion ikke kunne afklares.
Michael Ejstrup Nielsen afsøgte pladsen igen og fandt dele fra et skjoldgreb, en række forsølvede bronzenitter og
yderligere et hankeattache – og flere randfragmenter og bronzeblik. Ved den tredje afsøgning sidst i september fandt Michael Ejstrup Nielsen så en kraftig guldring, flere forsølvede nitter og igen
yderligere rand, bunddele og bronzeblik.
Undersøgelsen blev varetaget af Jeppe Boel Jepsen (JBJ), museumsinspektør, med assistance af flere detektorførere:
Michael Ejstrup Nielsen, (MEN)
Benjamin Ejstrup Nielsen, (BEN)
Louise Stahlschmidt, (LS)
Claus Møller, (CM)
Ved udgravning anvendtes maskine fra KJ Entreprenøren A/S, Jerslev, ført af Allan Hemmingsen
(AH).
Kongerne på Tornby Bjerg
Tornby Bjerg er en del af landskabsformationen efterladt af isen efter sidste istid, og hvor uanseelig bjerget synes med sine kun 83 meter over havets overflade, så fortæller sagnene at der ligge konger begravet her.
Området har til alle tider trukket mennesker og sagn til sig. Skjaldekongen Kong Hjarne skulle ligge begravet her, og at nær ved Kong Hjarnes grav, sidder selveste Holger Danske og venter i sin vagt.
”Noget syd for Hjarnes Høj, lå en stor flad Sten. Engang ville markens ejer have stenen væk, da den var i vejen sådan midt på marken. Han sendte da fire stærke Karle hen med stålstænger for at vælte stene væk. Endelig fik de væltet stenen væk i det ene hjørne men så da med skræk, at den hvilede på fire store hjørnesten og dækkede over en stensat stue, hvori der sad en gammel mand men langt hvidt skæg og et stort sværd sad ved et stenbord, som skægget voksede på det.
Han så op og sagde: ”Er det tid nu? Ræk mig din hånd, landsmand, og lad mig føle hvor stærk du er”. Den ene karl rakte ham stålstangen, som han greb om og klemte den helt flad. Da sagde han ”End er der kræfter i den danske arm, end er det ej tid! Hils mine brødre og sig at jeg er Holger Danske, og at jeg kommer til hjælp når Danmark er stedt i den største nød.”
Nu kunne de slippe stenen, og ilede hjem og fortalte hvad de havde set og hørt.
Holger Danske kendes af alle, fra gipsfiguren i kassematterne under Kronborg Slot. Men hvem er så denne skjaldekonge Kong Hjarne? Hos Saxo berettes det, at efter Kong Frodes død, og hans arving Fridlev blev troet død, og der ingen arving var, blev der afholdt en skjaldekonkurrance. Hjarne vandt den, og blev gjort til Konge. Men da kom Fridlev hjem, og krævede sit retmæsssige krone. Hjarne var dog ikke til sinds at opgive, og det kom til strid. Hjarne tabte og flygtede. Men han søgte hævn, og for at komme Kongen nær igen, så tog han ansættelse som saltsyder, men blev genkendt. Det kom til tvekamp, og Fridlev fældede Hjarne og begravede ham i den høj, der bærer hans navn.
Hjarnestenen
Ansporet af sagnet om Kong Hjarne blev højen Hjarnestenen udgravet af en sognefoged Niels Nygaard i 1831, og fra beskrivelsen i protokollerne, så fandt han i højen en stendysse. Stendyssen var fra bondestenalderen og var i jernalderen blevet genanvendt til begravelser. I tidsrummet mellem 1924 og 1936 blev højen slutteligt nedrevet og stenene hugget op og kørt bort.
Ligesom beskrivelsen af karlenes forsøg på at fjerne stenen på marken, så har der også der været tale en stendysse. Der har faktisk ligget en stendysse syd for Hjarnestene, Brunbakke. Men også den blev fjernet i 1900-tallet.
Sagnet om Holger Danske og Kong Hjarnes hvilesteder er utallige. På Tornby Bjerg er kun et af adskillige steder, hvor de angives at være begravede.
Vendsyssel Historiske Museum udgravede en kongegrav på ”Bjerget” fra ca. 1090 efter Kristi fødsel.
For disse knap 2000 år siden blev en lokal konge begravet med to store bronze kar, en kasserolle af bronze og et fad. Og sit sværd og skjold. Med sig i graven fik han også sine smykker, to fingerringe af guld og en dragtnål af guld. Om end denne konges navn for længst er tabt, så havde sagnet dog en hvis ret, at der på Tornby Bjerg ligger en konge begravet.
Blandt de mange, men dårligt bevarede pragtgenstande jernalderkongen på Tornby Bjerg var blevet begravet med for 1800 år siden, var tre smykker af guld. To fingerringe, hvoraf en er ganske kraftig og vejer næste 30 gram. Og en pragtdragtnål, en såkaldt fibel, af purt guld. Fiblen er ganske unik. Der kendes 5 andre fund af fibler af guld, men de er importstykker det romerske rige. Og de fleste af disse fibler er fundet i kvindegrave. Fiblen fra graven er lokalt fremstillet, og fundet af våbenudstyr fortæller os at det med sikkerhed er mand, der blev begravet med den. Fiblen er den eneste hidtil af sin slags i Danmark. Der er i hele Skandinavien kun fundet tre sådanne lokalt fremstillede guldfibler, så det må have været en ganske særlig konge der var blevet begravet på Tornby Bjerg.
Guld, magt og slægt
Smykkerne og våben, er stolt blevet båret af samfundets absolutte elite – fyrster, konger, prinsesser og krigere.
Derfor er fundene af stor kulturhistorisk værdi, der er blevet gravet op af den nordjyske muld. Lige så spændende og smukke fundene er, lige så fascinerende er de historier, som arkæologerne og historikerne efterfølgende har stykket sammen.
Historien om herskeren på Stentinget, som for 1400 år siden bar et guldsmykket sværd. Eller Hvirrekær-fyrsten, der drog ud, og kom hjem igen, og blev gravlagt som en konge på Tornby Bjerg. Eller den lille pige fra Ådalen, som aldrig nåede skelsår, men blev begravet som en dronning.
Guldfundene
På Tornby Bjerg har man også fundet en fyrstebegravelse fra romersk jernalder. Mest prominent er fundet af to guldringe, foruden rester af to drikkebægre af bronze og to store bronzekedler, såkaldte "Hemmoor-spande."
Graven rummede også krigsudstyr, heriblandt greb og nitter til et skjold. Gravgodsets sammensætning antyder, at den gravlagte tilhørte en snæver kreds af den absolutte magtelite i jernalderens Vendsyssel.
Det sjældne guldfund fra Hvirrekær, der ligger på sydsiden af Tornby Bjerg, var et bæger, som man mener at Gorm den Gamle har brugt.
Da Hjørring Museum udførte yderligere udgravninger på den pågældende mark, fandt man intet mindre end den 1800 gammel fyrstegrav som havde tilhørt en yderst velhavende fyrste. Og det giver et godt indblik i historien.
»Han var en slags lokal småkonge. Dengang var Danmark ikke et centralt kongerige, men man havde en masse småkonger rundt omkring. Og dette var så kongen af nord.
Vi kalder ham kongen af Tornbybjerg, ”forklarer Jeppe Boel Jepsen.”Foruden to ringe fandt arkæologerne også nogle drikkekar af bronze i graven. Og det er altså de mange ”dyre” ting, som man fandt i graven, der gør fundet til noget særligt.
»Det er et sensationelt fund på grund af sammensætningen. Drikkeudstyret fra det romerske rige vidner om, at man har handlet eller byttet sig til noget, der kom fra romerne,” forklarer Jeppe Boel Jepsen.”
De to guldringe er dog ikke kommet langvejs fra. Selve guldet har fyrsten nok handlet sig til, men ringene er blevet fremstillet lokalt, har arkæologerne fastslået.
Museet i Hjørring har kig på flere grave i området, som man gerne vil undersøge, hvis det lykkes at skaffe økonomisk støtte.
Fund på Tornby bjerg
To store bronze kar
En kasserolle af bronze og et fad
Sværd og skjold
To fingerringe af guld og en dragtnål af guld
To drikkebæger af bronze
To store bronzekedler (”Hemmoor-spande”)
Krigsudstyr, bla. et greb og nitter til et skjold
(Læs mere) |
|
