Løkken - North Shore Surf

 
 
 

Stranden, molen og bølgerne har de seneste år udviklet sig til at være Løkkens hovedattraktion, og med surfeventyret er Løkken gået fra at være en by, der havde åbent fire måneder om året til at være en by, hvor der også sker noget uden for højsæsonen. Løkken er blevet et surfmødested, hvor vandsportsudøvere, turister, skoler og foreninger kan prøve kræfter med surf og SUP. På nordsiden af molen holder surferne til, da det som oftest er der, de gode bølger er. De lave sandbanker og molen, der peger imod nordvest og skaber læ, giver gode bløde bølger og suveræne forhold for både begyndere og øvede surfere og SUP-surfere.
Havet ved Løkken Læmole er et rigtig godt begyndersted, hvis man vil prøve kræfter med Vesterhavets bølger på et SUP-board. Hos North Shore Surf kan man leje SUP-boards til formålet, og de tilbyder også undervisning i SUP-surfing. 
Man kan booke et to timers introduktionskursus, hvor man lærer det grundlæggende og får gode tips til, hvordan man skal stå på boardet, og hvordan man fanger bølgerne.
På North Shore Surfs hjemmeside kan du se hvornår de tilbyder undervisning og hvad det koster at leje udstyr. 

 
 
       
Kontakt Instegram Pinterest

Automekanikere

Presse Facebook Twitter X Læge
       
 
webdesign: KRAFTnewmedia.dk