Hans Gram, 28.10.1685-19.2.1748, filolog, historiker. Født i Bjergby ved Hjørring, død i Kbh. (Trin.), begravet sst. (Trin. k.). Meget tidligt lagde Hans Gram sjældne evner for dagen; læselyst og flid var fremherskende træk hos ham allerede som barn. Faderen dimitterede ham selv 1703 til universitetet hvor han straks vakte opmærksomhed på grund af sine ganske usædvanlige kundskaber, navnlig i græsk; han vandt sig hurtigt velyndere og kom lige efter artium ind på Regensen. 1705 tog han baccalaureus-graden og fik s.å. ved indvielsen af Elers' kollegium en plads her som var bestemt for en matematisk student, hvorfor han i sin alumnetid der varede til 1710 blandt andet udgav disputatser med emner fra antikkens matematik og astronomi. I øvrigtstuderede han teologi og filologi, var et ivrigt medlem af Søren Lintrups  societas indagantium og indledte allerede på dette tidspunkt en brevveksling der vedvarede i 30 år med den berømte hamburgske filolog J. A. Fabricius. Det teologiske studium afsluttede han ikke, som det var hans fars ønske, med attestats, men tog 1708 magistergraden. Efter at have forladt kollegiet levede han én tid af at give undervisning, var blandt andet præceptor for bogtrykker Johannes Laverentzens børn; hos denne virkede han tillige som korrektør (fortsatte efter sigende dermed lige til sin død), havde tilsyn med værkernes trykning, ja, da Laverentzen under pesten 1711 forlod Kbh. betroede han både hus og trykkeri til G.s omsorg. Nogen tid efter fandt G. optagelse i huset hos den store bogsamler Chr. Reitzer:  også til andre store privatbiblioteker fik han adgang, for eksempel Frederik Rostgaards og Arni Magnussons, to mænd til hvem han blev knyttet i venskab. Da konrektoren ved Frue skole var død under pesten blev G. hans eftermand (1711), og denne stilling, hvori han gjorde god fyldest, beholdt han også efter at han 1714 havde fået ansættelse ved universitetet som professor i græsk. Konrektoratet opgav han først 1719 da han gennem sit giftermål var blevet velsitueret. Trods aldersforskellen synes det kortvarige ægteskab at have været lykkeligt; i alt fald skal G. have taget sig hustruens død meget nær. Sin universitetsgerning røgtede han med flid; han hørte til de få af professorerne der var i stand til at samle en tilhørerskare. Han læste ikke blot over sit fag, men er den første som nogen sinde ved Københavns universitet har holdt en mere omfattende forelæsningsrække over kirkehistorie (1724).