Bernhard Eskildsen (1906-1946) blev født i fattige kår i Løkken, og det stod ikke skrevet, at Berhard senere blev kendt som den berømte artist og udbryderkonge, Bernardi. Bernardis fascination af artisteriet, begyndte allerede i barndommen med byens børn som publikum. Med et dukketeater – klippet ud af ”Famlie Jounalen” – lavede han abonnementsforestillinger for 1 øre om ugen mod en ny forestilling hver uge.
Som 17-årig kom han som så mange andre til søs, og her havde de manddomsprøver, hvor de enkelte sømænd skulle vise deres værd i udbryderkunsten og slippe fri af reb. Det viste sig, at Bernardi havde talent for kunsten, og han besluttede derfor at udvikle talentet og optræde med det. Blandt andet så han sine muligheder i at optræde på havnen, hvor mange gik ture i deres fritid. Her lod han sig binde fast og blive hejst op i en skibsmast, og til publikums store begejstring frigjorde han sig fra båndene og lod sig glide ned. En dag blev Bernardi opdaget af cirkusdirektøren Giovanni Belli, men det var først, da han mødte gøgleren Arthur Clayton, at hans karriere tog fart. Her lærte han, at optræde som slangemenneske, som han kombinerede med sin udbryderkunst.
En dag hørte den lokale redaktør om den internationale udbryderkonge Houdini og hans evne til at slippe fri af metallænker, men hans var under vand. Redaktøren udfordrede Bernardi til at lave samme nummer. Bernardi gik straks i gang med at øve sig, og med sin brors hjælp lærte han at holde vejret under vand i 3½ minut og samtidig frigøre sig fra håndjern og lænker. Som en ekstra udfordring fandt han på at lægge sig i en sæk og lade sig antænde, inden han blev kastet i vandet. I januar 1928 var han klar til at fremføre nummeret på stranden i Løkken. Han lod sig binde med håndjern og lænker blev puttet i en sæk og kastet i vanden, og efter 32 sekunders åndeløs tavshed blev Bernardi mødt af publikums jubel, da han steg op til overfladen igen. Nummeret blev en stor succes og var i mange år en del af Bernardis repertoire, men d.22. april 1946 blev nummeret også hans endeligt. Efter flere år med engagement som udbryderkonge skulle Bernardi en kold 2. påskedag i Rønne optræde for flere tusinde mennesker. Som så mange gange før blev Bernardi bundet, puttet i en sæk, antændt og smidt i vandet. Bernardi kom da også op igen og afleverede sine lænker og den forkullede sæk, men da han selv skulle kravle ombord, sank han i stedet til bunds igen. Vandet havde simpelthen været for koldt, og Bernardi fik et hjerteslag, som tog livet af ham. Helt i artisteriets ånd døde Bernardi med støvlerne på.

Han barndomshjem står endnu, det er Vittrupvej 3 i Løkken.