En runeindskrift i koret giver en mulig datering til omkring 1200. Den romanske del af kirken består af skib, kor og apsis.
De tre vinduer i skibets sydside er ikke oprindelige, men erstatter to mindre vinduer. Apsis har haft tre vinduer, der nu er muret til. Syddøren er tilmuret, mens norddøren er udvidet og anvendes endnu. Tårnet er formentlig først bygget til en gang i 1500-tallet. Det er opført i mursten og nogle granitkvadre, der sikkert stammer fra kirkens vestgavl. Ved et syn i 1688 hed det:”Så vi tårnet på alle sider og kanter et være ganske forfalden, så dersom det ikke i tide får hjælp, frygtes, at det med det første falder ned.” I 1694 bliver der gennemført reparationer, men ved et syn igen i 1705 anføres det, at tårnet ”højligen behøver reparation”. I 1949 blev det gamle tårn revet ned, og det nuværende opført med samme dimensioner,
Klokkeskrift:” dvm X vita manet X studiamus honeste posse mori et petrus laurentii (m) clxxxvi” – Mens livet varer, lod os stræbe efter at kunne dø hæderligt. Peter Lauridsen 1586.

Kirkeskibet Juno, er en kopi af et norsak skib, der i 1849 forliste ud for Tornby. Hekle beslætningen omkom, og blandt de vragdele, der efterfølgende drev u land, var denne kopi, som kaptajnen havde bygget til sin skøn. Skibet bkev ophængt í kirken i 1850'erne og har norsk flag på gaflen. Det er et tremastet skib, som på hver side er bestykket med ti kanoner.

I Nørre Tornby betød havet meget for befolkningen. Herfra foregik der handel med især Norge, den såkaldte skudehandel. Tornby Købmandsgårds stifter, Søren Jensen og hans sønner var nogle af de største aktører i skudehandelen, der kulminerede sidst i 1800-tallet.
Tornby Gl. Købmandsgård eksisterer stadig, og huset fortæller en del om Tornbys og skudehandelens historie. I laden findes udstillinger om den berømmede skuddehandel mellem Vendsyssel og Norge.
Trafikken på havet i dårligt vejr, gjorde det også nødvendigt med et redningsvæsen, og Nr. Tornby Redningsvæsen blev oprettet i 1852. At være redningsmand var for mange tornbyboere et farefyldt arbejde. Flere redningsfolk mistede således livet under redningsaktioner ved skibsforlis.
Jernbanen til Hirtshals blev bygget i 1925 og kom til at gå igennem Tornby, hvorfra der er mange daglige afgange mod Hirtshals og Hjørring og videre ud i landet.

Hvis du vil vide mere om Tornby, så er der flere oplysninger på byens hjemmeside Tornby.dk

I laden til Den gamle Købmandsgård i Tornby er der skabt en spændende og helt usædvanlig udstilling, som et tableu, omkring et skibsforlis i 1790, som fik en uheldig afslutning for beboerne i byen. Her får man også et historisk indblik i den lokale skudehandel mellem Danmark og Vestnorges ladesteder i 1800-tallet, hvorfra man hjembragte træ, tømmer og jernvarer, hvor der til tider var mangel på fødevarer.

Udstillingen omhandler en dramatisk stranding, som fandt sted ved Nørlev Strand i året1790. Skibets last bestod af hvede. Bønderne fra Tornby og Horne sogne roede i nattens mulm og mørke ud til vraget og forsynede sig med korn.
Det skulle de ikke have gjort, for myndighederne fik nys om tyveriet, og egnens bønder blev idømt hårde tugthusstraffe. I alt ca. 60 mænd fra Tornby og Horne måtte efter tur vandre den tunge gang til tugthuset i Viborg for at afsone deres straffe.

På ladens lange nordvæg findes en panoramaudstilling, som i den ene ende viser en havn i den norske skærgård med pakhuse og beboelser. Området summer af aktivitet. I den modsatte ende ses en flad sandstrand i det nordjyske med skudehandlergårde og huse. På den flade sandstrand hersker stor aktivitet med lastning og lodsning. På vandet mellem de to handelssteder ses flere skuder, som er på vej

Dysserne er de ældste store stengrave her i landet, bygget af de tidlige stenalderbønder i tiden 3600-3200 f.Kr. Tornby Dyssen, der er den nordligste dysse i Danmark, består af fire bæresten hvorpå hviler halvdelen af den store dæksten.
Dyssen er i dag fritstående, men oprindelig har den været helt eller delvis dækket af en jordhøj, der er forsvundet i tidens løb. Dyssens smukke, monumentale udseende gjorde, at den blev fredet allerede i 1881

Toldhuset blev bygget i 1877 og var toldsted og beboelse for tolderne frem til 1899, som var Kongelige embedsmænd med ansvar for opkrævning af told, skat og afgifter, på ladepladsen ved Tornby Strand.

Pakhuset, der er det eneste bevarede pakhus fra Norgeshandlen ved den jyske vestkyst, er bygget i 1820’erne.
Huset har haft en ”østre halvdel”, der nu er revet ned. I mange år blev det ejet af Søren Jensen fra Købmandsgården og fætteren Thomas Jensen. I 1857 overtog sønnen Mads Sørensen pakhuset
Da skudehandlen holdt op, blev huset benyttet af stedets fisskere som oplagsplads for redskaber. I 1930 overtages det af Tornby Bjergningslaug, der satte pakhuset i stand og senere fik opført en udstillingsbygning til fladbåden

Tornby Bjergelav har haft en omskiftelig tilværelse. I 2015 smøgede en flok gæve bjergere i Tornby ærmerne op, og restaurerede fladbåden. Der blev brugt over 1000 frivillige timer på restaureringen, så båden i dag står som den bedste bevarede fladbåd i Danmark.
Samme gæve bjergere er trådt ind i bestyrelsen, for at gendanne Tornby Bjergelav til tidligere tiders storhed. Det er bjergelavet´s mål, at bevare disse historiske monumenter, som har været en stor seværdighed på Tornby strand.

I tiden før havneanlæggelser ved vestkysten i Danmark, blev fragt af varegods primært udført ad søvejen. Handelsskibe fra hovedsagelig Norge og England, som var for store til at sejle op på stranden, forankrede ude på dybt vand, hvor skudepramme roede ud og bragte godset ind til stranden.
Købmandsgården i Tornby var den første handelsvirksomhed, som startede skudehandlen i det nordvestligste Jylland, og byggede den første fladbåd i Danmark.
Fladbåden i Tornby er Danmarks ældste og største af sin slags, og menes at være bygget omkring 1870. Den blev i sine velmagtsdage bemandet af 24 roere, 1 skipper og 1 øser.

Fladbådens mål er:
Længde: 10,44 meter
Bredde: 3,40 meter
Dybdegang: 0,20 meter/rumdybde 0,82 meter

Op igennem det forrige århundrede har båden haft sin placering ved pakhuset på Tornby strand. Pakhuset er, ligesom båden, det ældste af sin slags i Danmark, om menes at være opført i 1820érne.
I årtier har Bjergelavét arrangeret Tornby Strandfest, som har skabt det økonomiske fundament, til vedligeholdelse af de historiske monumenter. 
Den årlige strandfest har tiltrukket 1000´vis af mennesker fra nær og fjern. Hovedattraktionen ved strandfesten er den traditionelle kapsejlads, hvor fladbådene i Tversted, Uggerby og Tornby dyster imod hinanden, i 3 forskellige discipliner.

Tornby Plantage er en højtbeliggende, vindudsat klitplantage på den jyske Vestkyst. Træerne vokser kun få hundrede meter fra havet, og trægrænsen følger en 15-25 m høj havskrænt, som
viser, hvor havet gik til stenalderen.
Den maleriske Yxenbæk-ådal er et besøg værd. Den skærer sig gennem landskabet som en dalog var da også en dyb slugt i havets bund i istiden.
Hvis du går nordpå fra plantørboligen ad Yxenbækvej over åben klithede, kan du mod øst nyde historiens vingesus. Her strækker det høje og fascinerende morænelandskab sig fra Hirtshals mod Sindal. Det store bakkede areal på 4x16 kilometer og med højder helt op til 90 m har i tidernes morgen ligget som en egentlig ø i havet i istiden. Trav en tur ud til slugten ved Yxenbæk og forestil dig, hvordan istidslandskabet så ud. Da isen smeltede, efterlod den sig de dybe slugter, som findes rundt om i Danmark. Denne ved Yxenbæk er vældig dyb. Det skyldes, at landskabet i Vendsyssel har hævet sig meget. Ved slugten ser du et af Danmarks største slåenkrat.
Tornby Bjerg er et besøg værd, herfra har man en enestående udsigt ud over store dele af det Vendsysselske landskab.

Tanker om at planter træer i klitterne og på den måde holde på sandet, blev sat i værk langs den jyske vestkyst i sidste halvdel af 1800-årene. Men i Tornby Sogn blev sanddæmpningen først realiseret i 1910-1930. Den lokale befolkning ønskede at undgå sandflugten og drømte om en mere stabil brændselsforsyning. Efter flere års tovtrækkeri mellem lokalbefolkningen og staten, købte staten et område på godt 500 ha, så der kunne komme skred i etableringen. Som i de klitplantager, der var anlagt andre steder, blev bjergfyr også i Tornby den træart, der blev brugt mest.

Historien lyder, at nogle russiske sømænd drev i land ved Tornby Strand tilbage i 1758. 50 mænd omkom i havet, da deres krigsskib Perwoy gik på grund få hundrede meter fra land. Dengang var det ikke kutyme, at døde søfolk, som drev ind på land, blev begravet på kirkegården. De mange russere er da heller ikke beskrevet i kirkebøgerne. Derfor går man ud fra, sømændene er er begravede i den tilgroede vandreklit, som siden fik navnet Russerbakken.

Ved lavvande er det muligt, som her, at se nogle af spanterne fra Krigsskibet Perwoy, der forliste for 262 år siden. Der er kun nogle få spanter, som stikker op af sandet, men som fortæller lidt om det det uhyggelige forlis på Kærsgaard strand.

Russerbakken er en klit der ligger lige op til Tornby Plantage og omtales som plantagens seværdigheder,Overleveringen fortæller. Russerbakken har sit navn, fordi en flok russiske sømænd er begravet i klitterne.
Perwoy, der i 1758 var et nybygget russisk orlogsskib, havde en ca. 500 mand stor besætning, som var på sin jomfrurejse fra Arkhangelsk til Sankt Petersborg. På turen fik man problemer med en ødelagt rigning. En nødtørftig reparation blev lavet i en norsk havn, men da de nåede ind i dansk farvand gik det igen galt.
I en storm gik skibet på grund og forliste ud for kysten ved Tornby. Som om det ikke var slemt nok at mindst 50 mand omkom (nogle kilder nævner op til 62), så var tragedien næsten lige så stor for de overlevende, og ikke mindst for de fastboende, der fik deres forrådskamre tømt af de mange ekstra munde som pludselig skulle mættes.
De omkomne søfolk blev stedet til hvile i udkanten af Tornby Plantage, som i dag er en tilgroet vandreklit. Efter sigende blev der ikke bjerget ret meget fra skibet, kun nogle enkelte kanoner, som kan ses på Bangsbo Museet Frederikshavn.

Enten kan man køre eller gå ned til stedet, hvor man mener de omkomne søfolk fra Perwoy blev begravet i Tornby plantage. Her vidner en informationstavle om forliset og de tragiske omstændigheder ved forliset.

Kærsgaards hovedbygning består af to fløje opført i en etage. Hovedfløjen er den østlige fløj, hvor der  mod gården er opført en markant frontspids i to etager. De to fløje er sammenbyggede og opført i grundmur.
Hovedbygningen er ikke fredet.
Kærgaards avlsbygninger består af et stort uregelmæssigt anlæg, hvis sidelænger fortsætter aksen fra hovedbygningens sidefløje mod vest. Kærsgaards hovedbygning og avlsanlæg danner sammen rammen om en større gårdsplads.De forskellige bygninger er opført af flere omgange. Den ældste længe er som hovedbygningen opført i 1877, mens de øvrige først er opført omkring år 1900.Den solitære ladebygning, der ligger nord for gården, er opført efter årtusindeskiftet. Avlsbygningerne er ikke fredede. I forlængelse af Kærsgaards hovedbygning er der på østsiden anlagt en større have. Haven og hele ejendommen i sig selv er omkranset af træer.

Vendelboen Niels Hausgaard trives bedst i åbne landskaber, og nær havet og Liver å.
Her går man gennem et roligt englandskab, hvor græssende kvæg holder uvelkomne vækster i ave. Der er spændende flora i lavningen mellem havklitterne og den gamle stenalderkystskrænt Lien.
Området ved den lille indsø Vandplasken er desuden en af de bedste Nørlevgotaniske lokaliteter i Danmark.
Derfor indspillede den lune vendelbo Niels Hausgaard, tilbage i 2009 sangen ”Liver å” cer er et helt suverent nummer fra Havtornelandet. Den er haft ikke mindre 44.888 visninger på Youtube.

Der er sol, vind og højt til himlen ved Kærsgård Strand i den vestlige side af Vendsyssel.
Her har flere ørneinteresserede spottet flere store rovfugle
weekend efter weekend, og hver gang været overrasket over det høje antal, for de havde frygtet væsentligt færre ørne på grund af dårligt vejr i Havtornelandet.

Men de begejstres over at have set havørne ved Kærsgård Strand, og de håber at rigtig mange unge havørne, er klar til at etablere sig i et nyt ørneterritorie omkring Skallerup Indlandsklitter.

Det åbne landskab huser i forvejen fuglearter som rødrygget tornskade, tornsanger, tornirisk og tårnfalk
Under forårs- og efterårstrækket er området ved Kærsgaard strand rasteplads for en lang række fuglearter, ikke mindst småfugle.

Hedepletvinge har brug for planten Djævelsbid – og er der ingen djævelsbid, så er der ingen Hedepletvinger.
Tidligere var hedepletvingen udbredt over det meste af landet – men i dag er der kun få bestande tilbage i Thy og Vendsyssel. Men de der er tilbage, gør deres for at blive flere.
Under parringen afsætter hannen en skumagtig masse på hunnens bagkrop. Skummet tørrer hurtigt ind og virker som et kyskhedsbælte, så hunnen ikke kan parre sig med andre Hedepletvinger. På den måde sikre hannen sig, at det er hans eget afkom der klækkes.
Hedepletvinger flyver kun i små 3 ugers tid. I den periode har de travlt med at give generne videre.
Æggene lægges på værtsplanten djævelsbid. Når larverne klækker, lever de af planten til de næste år er klar til forvandlingen til den smukke sommerfugle.

Naturskolen på Slettingen i ved Nørlev, er et sted for alle der gerne vil arbejde og lære i det fri.Bygningen indeholder et klasselokale, køkken, badeværelse og garderobe. Udstyret tæller bl.a. en computer og stereolup, der begge er tilsluttet en stor fladskærm. Der er net, terrarier, dåselupper, naturbøger og meget mere. Det er meningen at skoler og daginstitutioner selv skal kunne bruge stedet og være med til at udvikle skoletjenestematerialer og faciliteter.
Der vil blive afholdt kurser for lærere og pædagoger.

Derudover er der en permanent udstilling om Indlandsklitterne i den gamle lade.Indlandsklitterne kan dateres tilbage til 1500-1700 årene og skyldes sandflugt, som lagde store dele af Nord- og Vestjylland øde. Under sandet kan man nogle steder stadigvæk finde spor efter markdrift. Indbyggerne fra flere små landsbyer blev tvunget til at flytte fra stedet. Disse byer var bl.a. Ajstrup, Torstrup og Knolde.
I dag er indlandsklitterne levested for karakteristiske planter, insekter, dyr og fugle, bl.a. havtorn, nikkende kobjælde og timian, engmyrer, løgfrøer og tornskader.

I krigens sidste måneder ankom ca 240.000 tyske flygtninge til det besatte Danmark. Den tyske besættelsesmagt beslaglagde til genhusning ca. 1050 bomuligheder rundt i hele Danmark. Efter den tyske kapitulation 5. maj 1945 blev de mange flygtninges videre skæbne pludselig de danske myndigheders ansvar.
De besluttede sig for, efter samråd med de allierede styrker, at flytte og nu genhuse flygtningene i lejre bl.a. ved genbrug af tidligere tyske militærforlægninger rundt i landet.
Dette kom en lokale initiativgruppe i Hjørring kommune for øre, og de foreslog derfor at opføre en ferieby i Skallerup, men på en sådan måde, at den i første omgang skulle fungere som reservelejr for flygtninge, og senere – når de tyske flygtninge var vendt hjem - kunne ændres til ferieby.
Hver barak på 55 kvm bestod af et stort rum med hver 20-25 køjer med tang-madrasser. Midt i lokalet var der en kakkelovn, hvori der blev fyret med tørv. Det øvrige møblement bestod af et antal taburetter. Der var ikke indlagt vand eller toilet, men der var indrettet fire primitive toiletbarakker. Flygtningelejren kunne huse 2.400 flygtninge.
Feriecentret blev i 1995 kontaktet af familien Priebe - tre piger, som havde opholdt sig i lejren sammen med deres mor. Søstrene har i breve beskrevet deres flugt fra hjemlandet Uddrag af brevene kan ses i museet sammen med effekter, som pigerne havde opbevaret siden deres ophold. I museet er der udstillet flere effekter og beretninger fra personer, der har oplevet en del af deres barndom som flygtninge i Skallerup lejren.

Den store flotte sten, som ses på fotoet, blev fundet ved markarbejde på en mark, der skråner ned fra bjerget.
Hvis der er tale om kongestenen sten, må man undres over, hvorfor den senere blev fundet i jorden? Men sådan rummer fortiden jo mange spørgsmål, for Ifølge gamle oplysninger skulle der tidligere have stået en sten på Tornby Bjerg med de samme mål. Denne kaldtes Kongestenen eller Hjarnestenen.

Tornby Bjerg har til alle tider trukket mennesker og sagn til sig. Skjaldekongen Kong Hjarne skal ligger derpå begravet; og at nær ved Kong Hjarnes grav, sidder selveste Holger Danske og venter i sin vagt. 

Noget Syd for Hjarnes Høj, Tornby Sogn, ligger en stor flad Sten. Engang vilde Markens Ejer have Stenen bort, dan den var Ham i vejen sådan midt på ageren. Han sendte da fire stærke Karle hen med Stålstænger for at vælte stene bort. Endelig fik det væltet Stene bort i det ene Hjørne men så da med skræk, at den hvilede på fire store Hjørnesten og dækkede over en stensat stue, hvori der sad en gammel Mand men langt hvidt Skjæg og et stort sværd sad ved et stenbord, som skjægget voksede helt ned på. Han så op og sagde: ”Er det det tid nu? Ræk mig din hånd, landsmand, og lad mig føle hvor stærk du er”. Den ene karl rakte ham stålstangen, som han tog i og klemte ganske flad. Da sagde han ”End er der kræfter i den danske arm, end er det ej tid! Hils mine brødre og sig at jeg er Holger Danske, og at jeg kommer til hjælp når Danmark er stedt i den største nød.” Nu kunne de slippe stenen, og ilede hjem og fortalte hvad de havde set og hørt. Stenen ligger endnu urørt på marken.

Næsten hele den to kvadratmil storefirkant mellem Lønstrup, Hjørring, Tversted og Hirshals er et ejendommelig forvredent og storslået bakkeland, der inden kystens lave klitbræmme når så vældige højder som det 85 meter høje Tornby bjerg og tæt østen for dette den 88 meter høje banke Hellehøj. Disse bakker med deres dybe kløfter omkring Bjergby, Mygdal og Tornby

Bjergby Bakker, der ligger nord for byen, er en rest af det oprindeligt landskab fra istiden, med grønne marker som skyder sig ind i et kaos af store banker, som bryder deres enstonighed med smukke farver og fremhæver med deres linjer bakkernes stærkt svungne former.

Tornby Bjerg, dominere landskabet syd for Hirtshals.
Gravhøjen Hjarnestenen, hvor Kong Harne skal være begravet, er at finde lige midt i billedet. Sydøst herfor ligger Stendyssen Brunbakke, som være den der danner grundlaget for sagnet om Holger Danske på Tornby Bjerg. Begge dyssekamre er i dag væk og kun lidt højrest står tilbage.

Udsigten mod Tornby Bjerg fra syd. På Sydsiden har Tornby Bjerg flere ”forbjerge, små mindre toppe. Til højre ligger Møgeldysse, og til venstre under træbevoksningen, ligger Brunbakke.

Under arbejdet finder arkæologerne flere gudsmykker.
Det helt fantastiske fund på Tornby Bjerg er en kraftig samt en mindre guldring, og en dragtnål af guld

Det er formentlig en af ​​de bedst kendte af de danske naturskønne togtur og med god grund og sommeren er en af ​​de mest populære tidspunkter at tage turen med tog op til toppen af Danmark.
Rute: Aalborg-Skagen
Afstand:  75 km.
Rejsetid: 2 timer
Sæt dig godt til rette og lad togfløjten sende dig afsted på en eventyrlige og malerisk togtur.
Tag med på en oplevelsesrig togtur til Skagen på toppen af Dammark.
Turen går forbi en række landsbyer, hvor der undervejs er rig mulighed for at se det smukke vendsysselske landskab gennem togets vinduer.
Efter ankomsten til den malerisk hovedstad Skagen byder byen på mange smukke oplevelser i de idylliske smågader med de gule fiskerhuse. Det er som at træde ind i et eventyr – og det er man også på en måde – for rejsedigteren Hans Christian Andersen gæstede byen i 1859.
Hertil tog han med ageposten (hestevogn) fra Jerup til Skagen langs stranden parallelt med – for veje fandtes ikke.