Lønstrup var et af de første steder der fik organiseret et redningsvæsen i Danmark. I 1851 kom der et raketapparat fra England og en redningsbåd, bygget i København. I 1996 nedlagde man redningsstationen og flyttede aktiviteterne til Hirtshals Redningsstation. I perioden 1851-1996 var redningsmandskabet i Lønstrup med til at redde 260 personer.

Redningsstationen i Lønstrup ligger ved bådpladsen i byen. Der er kun nogle få fritidsfiskere tilbage i Lønstrup. 

Det nuværende bådhuset/redningshus blev bygget på Kysten 10 i 1936. I 1997 overdrog Finansministeriet huset til Lønstrup Fiskeriforening og Lokalhistorisk Forening for Lønstrup og Omegn. 
Disse foreninger dannede derefter institutionen Lønstrup Gamle Redningsstation. De vedligeholder huset og har indrettet en udstilling om fiskeri og redningsvæsen. Her står den sidste redningsbåd *Marly*, som er bygget på Lønstrup Bådebyggeri.

Adresse & Parkering
Redningsstationen
Ved Kysten 13, 9800 Hjørring
Inden man kommer dertil er der en parkeringsplads.

Vesterhavet rykket så tæt på, at en stor fredet mindesten må flyttes. Det er Mindestenen, opført efter kong Christian d. 9. den 15. august 1871 var på besøg i Lønstrup.
Hvis man vil  redde mindesmærket "Kongestenen" skal den rykkes 50 meter længere væk fra skrænten.
Kongen var oppe i området, fordi han skulle indvie den vendsysselske jernbane, der gik fra Nørresundby til Hjørring og Frederikshavn.
Dagen efter kom kongen til Lønstrup for at spise frokost, hvor mange af egnens beboere deltog.
Efterfølgende blev Kongestenen rejst. Det er en granitsten, hvor der øverst er en pyramide og på soklen indskriptionen: LANDETS KONGE CHRISTIAN DEN IX HILSTE HER KYSTENS BEFOLKNING UNDER SIT BESØG I LØNSTRUP 1871.

Maarup Kirke, nu nedtaget kirke ved Lønstrup vest for Hjørring. Den hvidkalkede kirke bestod af kor og skib fra romansk tid og nyere våbenhus.
Som følge af Vesterhavets nedbrydning af klinten vest for kirken blev den i 1926 erstattet af den nye Lønstrup kirke hvortil en del af inventaret fra den gamle kirke blev overført.
I 1998 var den nordvestlige del af kirkegården truet af nedstyrtning, hvorfor der blev indledt arkæologiske undersøgelser inde i kirken og på kirkegården.
I 2007 var skrænten mod havet 9 m fra kirkebygningen, og trods ihærdige forsøg på at redde den, bl.a. ved kystsikring af klinten, påbegyndtes i september 2008 en nedtagning af bygningen med henblik på en evt. senere genopførelse et andet sted.

Idag ligger den stormomsuste kirkegård tilbage, hvorfra man har en fantastisk udsigt til Ruhbjerg knude og det nedlagte fyrtårn.

På Mårup Kirkegård ligger et stort rustent skibsanker. Det stammer fra den engelske fregat HMS Crescent forlis, som er fundet sted ud for Mårup, 5. december i 1808.
Det var under Napoleonskrigene. Danmark var til at begynde med neutral. Men da englænderne bombarderede København i 1807 og stjal den dansk-norske flåde, blev det for meget for danskerne, som derfor gik ind i krigen.
Da The Cresent stødte på grund året efter, internerede de danske myndigheder 64 af de overlevende på sognefogedens gård, indtil de kunne fragtes til København og udveksles med danske krigsfanger i England.

200 sømænd omkom i forliset, som drev i land ved Mårup og blev her begravet i en fælles grav på Mårup Kirkegård. Vraget ligger stadig et par hundrede meter ude og på 12 meter dybt vand.

Skibet, HMS Crescent, ligger fortsat på bunden af havet ud for Mårups kyst. Men det har ikke fået lov til at ligge i fred, og flere gange har både vragfiskere og sportsdykkere været nede ved skibet og har hentet sig souvenirs, selv efter tilkomsten af vragloven af 1963, der beskytter alle skibsvrag, som er mere end 150 år gamle.Det er muligt at se fregattens skibsklokke, der blev bjærget i 1875. Den er støbt hos Bakker i Rotterdam i 1789, og hænger i dag i Skallerup Kirke. Den er støbt hos Bakker i Rotterdam i 1789, og der fortælles, at Skibsklokken endnu i mange år ved lavvande kom til syne og sat i bevægelse af Søen - sendte sine dybe Malmtoner ind over Land som for at kalde paa sine Folk.

En del af de 44 kanoner, på 871 tons, var ombord på HMS Crescent, som blev bjerget fra vraget ved Maarup klint. De kan i dag ses på Kystmuseet i Frederikshavn.
Ude paa Fregatten forsøgte man at skyde sig flot. De svære Rystelser, som et helt Batteri paa een Gang afskudte kanoner forvoldte, håbede man vilde ryste skibet klar af grunden; og nu skød Englænderne ind mod Land det glatte Lag, saa det drønede gennem storm og oø og gav genlyd i klitterne.

Men fregatten stod udrokkeligt fast på revlen, og katastrofen for forliset blev historie, som et besætningsmedlem, skrev om i en bog, efter hjemkomsten til England.-