Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. De dele af udsmykningen, som er bevaret på skibets nordvæg og i korets hvælv, vidner om, at hele kirken må have haft kalkmalerier malet af Sæbyværkstedet. I koret ses fremdeles en storslået Dommedag i tre af hvælvets kapper, mens vestkappen har en dødsscene som kun er delvis bevaret. Forlægget til scenen må have været en udgave af Ars moriendi. Af scenerne fra Kristi lidelseshistorie er Fodvasken forholdsvis sjælden, og mod sædvane er Pilatus gengivet stående med et vaskevandsfad i hænderne.

Indskriften under billedfelterne på kalkmaleriet stammer fra en bøn i den katolske messe: ”...at vi på dommens dag ved din side må fortjene at høre: Kom, I velsignede.”

Højskolen startede i Stenum i 1872, men da det mange gange var vanskeligt at komme dertil rent transportmæssigt, og da jernbanen var kommet til Vendsyssel, flyttede man skolen til Vrå i 1890. Efter sigende skulle en del af materialerne til højskolen være genbrug fra Stenum.  
Blandt Højskolens venner blev der indsamlet 10.000 kr., som fortrinsvis var landmænd i omegnen, til at bygge højskolen for.

Louise Skrike kom til Vendsyssel fra det finere borgerskab i København i 1878. Hun skulle være lærer for pastor Heibergs børn i Vrejlev Sogn.
Louise Skrike var i København blevet gode venner med familien Grundtvig, og det varede ikke længe, inden hun blev uenig med pastor Heiberg. Derefter byggede hun en skole i Guldager, og i 1900 byggede hun Privatskolen i Vestergade 39 i Vrå. Her havde hun den første privatskole i Vrå.
Hun var en meget spændende person, der var tilknyttet Vrå Højskole og Valgmenigheden, indtil hun døde i 1935.

Dyrlæge Niels Jensen som var født i Vollerup, fik sin dyrlægeeksamen i 1893. Han byggede Dyrlægegården i Vestergade og drev selv sin praksis derfra indtil 1920, hvor han solgte sin praksis til en nevø dyrlæge Peder Pedersen, som byggede og købte huset på hjørnet af Korsgade og Østergade i 1918.
Niels Jensen var med i mange store opgaver i Vrå by, således medlem af sognerådet fra 1904-12, og dets formand 1906-12.
Som borger var han foregangsmand for bygningen af Vrå Hovedskole og
var formand for Vrå Sparekasse fra 1922 og til sin død i 1934. Det var i denne periode at den store røde sparekassebygning blev bygget.
Niels Jensenvar også manden, der startede Vrå Andels- og Svineslagteri, og stod bag bygningen af Vrå Alderdomshjem på Sdr. Vråvej – Nu ”Møllegården”, som er nedlagt.
Endvidere var han også foregangsmand for anlægget Lunden, hvor stenen om den driftige dyrelæge står ved indgangen til "Lunden 1901", men det skulle rettelig være 1902. Busten af Niels Jensen er skabt af billedhuggere Sven Bovin i Frederikshavn.

I byen er der rejst en mindesten for trafikminister Thomas Christian Larsen i bronze og granit i 1944, som blev udført af billedhugger Sven Bovin, Frederikshavn. Den står i Borgergade. Ejer: Hjørring kommune.

I Vestergade 27 i Vraa, boede trafikminister Thomas Christian Larsen (V), 1854-1944. Ud over sit politiske arbejde var han også kendt som historisk forfatter, med det anset firebindsværk "En gennembrudstid".Han voksede op i et hjem, og en kreds, der var stærkt præget af det åndelige røre, som fulgte de dengang nye kirkelige og sekteriske bevægelser i Vendsyssel.
Skolegangen fik han i landsbyskolens almindelige undervisning, men udviklede sig i kraft af gode evner og megen læselyst til en usædvanlig oplyst mand.En ejendommelighed for ham, var en særlig interesse for det sociale spørgsmål i naturlig sammenhæng med de trange økonomiske kår i hans barndomshjem, og de små forhold, der kom til at præge hans egen samfundsstilling.
Efter sit tidlige giftermål som smed på Glimsholt hede 1874, opdyrkede han med utrættelig
flid et stykke hede til en husmandslod.  Han er begravet på Vraa Valgmenigheds Kirkegård.

Fra 1900 til sin død boede Thomas Larsen i Vrå. 

Den gamle brandsprøjte fra Vrå står idag på Egeskov Slot på Fyn. Den kom først kom til Vrå i 1970-75. Men brandstationen står der endnu for at fortælle om byens brandstation, som "Uhrenholdtsdrengene" i byen hæger om.

Den gamle brandsprøjte i Vrå, har fået en ny plads. Det er på Egeskov Slot på Fyn, hvor der blev skabt et Falckmuseum. Her står den udstillet, som den tog sig ud, da den havde sin faste station i byen, hvor den også dækkede landsbyen Em.
Det er en åben brandbil,var en Chevrolet 1927, som var udstyret med rulleslanger og kunne medtage brandinspektøren/udrykningsleder samt fire brandmænd.

Uhrenholdts Gård blev i 1878 bygget af maltgører Chr. Thomsen på en grund, som han havde købt af en A. Chr. Poulsen.
I 1885 købte en Chr. Johansen maltgøreriet og byggede i 1890 det man kalder sydfløjen i dag, hvorfra han drev korn- og foderstofforretning samtidig med maltgøreriet. 
Forhuset – det vil sige huset ud mod Jernbanegade blev bygget af Chr. Johansen tilbage i 1899. Nordfløjen blev bygget i 1906. Maltgøreriet blev nedlagt i 1926.

Chr. Thomsen havde en husbestyrerinde Lovise, som blev gift med Chr. Johansen.
Deres datter Varla blev i 1918 gift med Jens Andreas Uhrenholdt Petersen, deraf navnet Uhrenholdt.
Han havde forretningen til 1961, hvor sønnen Frits tog over. I 1970 solgte han foderstofforretningen til KFK hvorefter bygningerne overgik til Løkken-Vrå Kommune.

Bygningerne stod og forfaldt, indtil ”drengene fra Vrå”, gik i gang med at restaurere det gamle hus. Sidst blev det tidligere Andelsbageri/mesterbageri – kaldet ”Rugbrødsbageriet” restaureret.

Kunstneren Ellen Kirstine Høyer i Em, har skabt to store relieffer i Vrå.
Det var i 2001, hvoraf det ene relief vender ud mod fjernvarmeværket, det andet overfor Uhrenholdts Gård. De store kunstværker er skabt i beton, og måler tilsammen 28 meter,
som hun navngav ”Samtale”.

I Vraa ser man meget kunst, blandt dem skulpturen af stenhuggeren Sven Bovin (1915-2000), som boede på Hjørringvej i Frederikshavn. Han blev uddannet stenhugger og kom
til at bruge sit håndværk i en lang række kunstneriske sammenhænge.
Han var den kunstner, der er repræsenteret med flest værker i Hjørring Kommune men også i Frederikshavn Kommune, hvor den berømte stenbidderfontæne kam ses på Gammeltorv.
Sven Bovin skabte således en lang række buster, skulpturer og relieffer, fortrinsvist til opstilling i Vendsyssel. 
Han skabte og friskulpturer i granit, portrætbuster i bronze og mindestene med eller uden bronzerelieffer. Uanset motiv var hans kunst altid præget af en redelig naturalisme, hvor genkendelighed og materialets kvaliteter gik op i en højere enhed.
I sine stenskulpturer ”lyttede” Bovin til stenen og huggede de former ud, som stenen gemte på. Et af hans specialer var tunge dyr som mammutter, næsehorn og flodheste, som han fandt ved at se på de grove natursten, han havde til rådighed.

Ejner Engelund, malerens far,var skræddermester, som kom til Vrå i 1899 hvor han etablerede forretning i Vestergade 12, som sønnen Peter Engelund overtog i 1918.
Maleren Svend Engelund, der var søn af Ejner Engelund var oprindelig handelsuddannet, men fra 1938, hvor han også blev gift, levede han af sin kunst. Svend Engelunds familie kunne ikke se det fornuftige i at forlade sit fag for det usikre kunstnerliv.
Naboerne til forældrene syntes, det var synd for forældrene, at Svend foretrak kunsten, og som forestod udsmykningen af mindestenen for Kirstine og Jørgen Terkelsen på Vrå Højskole.

Kirken i Vestergade er opført i år 1900 af menigheden, som brød med folkekirken, da der ikke blev lyttet til menighedens ønsker.

I november 1899 blev der afholdt et møde, hvor der blev taget beslutning om at danne en valgmenighed og allerede i maj 1900 kunne man nedlægge grundstenen til den nye kirke. Grundet menighedens voksende medlemstal blev kirken allerede i 1918 udvidet, med Charles Jensen som arkitekt. Kirken var med skib og kor i alt lige så stor som det nuværende skib. Oprindelig stod kirken i røde sten, men blev kalket hvid.

Maleren Svend Aage Engelund blev født 4. april 1908 i Vrå Stationsby, hvor han kom til verden i Vestergade 13. Han forlod verden igen den 25. oktober 2007 og blev begravet på Valgmenighedskirgården i sin hjemby.

Kunstbygningen blev oprettet i 1989 og er siden udvidet.
Huset og Engelundsamlingen er et udstillingssted for moderne kunst og samtidskunst, og har en lang tradition og er i dag anerkendt som et af landets væsentligste udstillingssteder. Der vises 6-8 udstillinger om året.
Kunstbygningen har tre vigtige ben: Engelundsamlingen, Vrå-udstillingen og JCE Biennalen.

Kunstbygningen har den største eksisterende samling af den landskendte maler Svend Engelund. Der laves 3-4 tematiserede nyophængninger med Svend Engelund om året: Vrå-udstillingen. Det er en af landets største og vigtigste sammenslutninger. hvor man vil kunne opleve nye arbejder af nogle af de mest anerkendte kunstnere og arkitekter i landet.

Christen Erling Jensen Kristensen (født 9. juni 1893) født på Holte Hede i udkanten af Vrå i en fattig landarbejderfamilie.
Han begyndte som selvstændig cykelsmed i Vrå, men flyttede så til boede Aalborg, hvor der på den tid var et frugtbart kunstnermiljø med blandt andet malerne Hans Jørgen Korn og Knud Eel.Herfra flyttede til Rindsholm ved Vedsø syd for Viborg hvor han sammen med sin anden hustru, Alma byggede kunstnerhjemmet "Knolden" ved søen, som blev et samlingssted for forfattere og kunstmalere, blandt andet forfatterne Nils Nielson og Jørgen Nielsen.
I 1925-26 skrev han bogen ”Byen mellem to tårne”. Det gjorde, at der var nogle Vrå-borgere, som følte sig trådt på. Det endte med, at Erling Kristensen blev mobbet ud af byen.
Erling Kristensen modtog talrige legater og kom i 1933 på Finansloven sammen med Tom Kristensen og Hans Kirke.  Han var i sit forfatterskab præget af sin fattige opvækst og der er i første del af forfatterskabet en generel pessimistisk tone, der i samtiden gjorde at han blev kaldt "bondehader".
Men han var gennem hele forfatterskabet præget af en umiddelbar glæde ved naturen.Han døde 25. juni 1961 i Rindsholm, og er begravet på Viborg Kirkegård. Hans barndomshjem på Vråvej 143 i Vrå.

Arbejderdigteren skrev mange bøger og digte. Han var også manden, der fik Børnenes Jord op at stå. Tidligere skoleinspektør Jørgen Jensen, Vrå Hovedskole og hustru Anna gav i 1967/68 jorden til Børnene i Vrå. Ingen andre kommer til at eje den jorden, som i august sidste år fejrede 50 års jubilæum i august.
I sine sidste år boede han og hustruen Johanne, kaldet Hanne, der havde været lærer på forskolen, på Tårnvej 13F i Vrå.

Stenvad Mølle blev flyttet til sin nuværende placering på Vråvej 862 i 1909 fra Kraghede, efter at den gamle mølle fra 1850, var brændt ned i 1906
Der er bevaret en del mølleinventar blandt andet kværne, tromlesigte, grynvifte og havrevalse der bliver drevet af en motor på 18hk.

Møllen har selvkrøjer (vindrose) og svikning (klapvinger) og har sandsynligvis haft fjedersvikning, men har senere fået påmonteret "edderkop" og trækstænger.

Maskineriet består af to kværne med kunststen, en skallekværn og en havrevalse. Der er 2 faldrørssigter, 1 med mekanisk ryster og 1 tilkoblet grynviften. Faldrørssigter som er en relativ simpel form for sigte, der virker som et sold, bygget ind i et trærør, der er placeret mellem kværnen og sækketuden.

Gangtøjet er ret moderne med et krondrev helt af jern (konisk kamhjul).

I 1969/70 reddede lokale folk møllen fra forfald, op i dag fremtræder møllen velholdt og fuldt funktionsdygtig og er normalt åben fra morgen til solnedgang.