Vrensted kirke var i I middelalderen viet til Sankt Thøger. Kor og skib er opført I romansk tid af, koret over hulet skråkantsokkel, skibet uden synlig sokkel.
Bygningen blev gennemgribende ombygget I sengotisk tid. Det oprindelig kor blev omdannet til et langhuskor, det svære tårn blev tilføjet og våbenhuset blev opført.
Tårnet har røde blændinger. Sydøst for kirken, uden for kirkegårdsgærdet er markeret det sted, hvor Sankt Thøgers kilde sprang i middelalderen.

Ved ombygningen i sengotisk tid fik hele langhuset indbygget hvælv, den østlige del af koret fik tøndehvælv resten af langhuset fik stjernehvælv.

Da syddøren i kirken blev flyttet i 1922, blev den udvendigt udsmykket med et relief af kendte maler Joakim Skovgaard over fyldningen, indvendig er tympanonfeltets fresco udført af Niels Larsen Stevns. Joakim Skovgaard (1856-1933), billedkunstner, søn af P.C. Skovgaard, var en dansk billedkunstner, maler, billedhugger og kunsthåndværker, og stod blandt andet bag de fantastiske fresko-malerierne i Viborg Domkirke. 

Altertavlen er en fløjaltertavle fra 1595 med malerier af Niels Larsen Stevns (1864-1941) fra 1920. Prædikestolen er fra 1597. I kirken ses et senromansk korbuekrucifiks fra omkring 1250. I vestenden ses en Kristoffer-figur fra sengotisk tid, stilen har tilknytning til Claus Bergs (1475-1535) værksted i Odense på Fyn.

Når man siger Vrensted tænker man på den legendariske Sagfører, Anders Olesen (1854-1929), som kom til verden i Vrensted, og som blev "Kongen af Hammer Bakker".
Han var fæstebondesøn – ældst af 13 søskende i "Høngården", der havde været fæstegård i flere generationer under Børglum Kloster.
Uvist af hvilken årsag, skulle den ældste søn Anders ikke være fæstebonde, men blev holdt til bogen i form af et højskoleophold i Brønderslev med påfølgende præliminæreksamen og uddannelse til Exam. Jur. dansk jurist.

Efter overtagelse af et sagførerfirma i Nørresundby i 1887, hvor der indgik en skovparcel i Hammer bakker, indledte han sine opkøb af jord i det golde, træfattige Hammer Bakker.
Ved sit flittige sagførerblæk skabte han en betydelig formue, som satte ham i stand til at virkeliggøre sin masterplan, at omskabe bakkerne helt efter sin store vision med træer,
huse og fortidsminder - og var også byherre til Vodskov kirke.

Ved kirkegårdsdigets sydøstlige hjørne er der rejst en mindesten over Sankt Thøgers
helligkilde, der blev fundet i 1894  efter at være tilsandet i tidens løb – den er nu udtørret igen.
Sankt Thøger var kapellan for den norske konge, Olav den Hellige, og rejste til Vendsyssel efter Olav blev dræbt i slaget ved Stiklestad i 1030. Her missionerede Thøger og slog sig senere ned ved Vestervig, hvor han byggede et lille kapel.
Da han døde ønskede man i Vestervig at ophøje ham til helgen, men det ville kongen ikke tillade, så man forsøgte at brænde nogle af Thøgers skeletrester. Men på mirakuløs vis kunne benene ikke brænde, så derefter fik Thøger helgenstatus i Danmark - Sankt Thøgers festdag som er 30. oktober.
Legenden om Thøger fortæller, at når han skulle forsøge at omvende hedningene til den kristne tro, opsøgte han kvinderne, når de hentede vand ved brøndene, og han overbeviste dem ved ”at tale med honningsød tunge”. Det var så op til kvinderne at overbevise mændene.

Hjemme i fødebyen skabnte han forskellige projekter, som han igangsatte. Hans husarkitekt V.J. Mørk Hansen, ytegnede alderdomsasylet "Ane Maries Hus", fder blev indviet i 1914. Huset fik moderens navn, men hun fik ikke glæde af det. da hun var død året før.
i Vrensted har en lokal forening overtaget huset, hvor der bl.a. skal indrettes en mindestue for Anders Olesen og forfatteren Knud Holst.
De har opsat opsat en skulptur af forfatteren i baghaven, udført af kunstneren Bodil Dam.

Kunstneren og skulptøren Oluf Jensen blev født i Vrensted Byskole i 1904, som i dag er Byens Hus. Her er der opsat en jernskulptur.
I 50 års alderen sprang han ud som billedhugger og fik de første skulpturer udstillet, og udstillede gennem årene mange steder bl.a. på "Galleri Gl. Strand" i København.
Det var maleren Johannes Hoffmeister i Vennebjerg som overtalte Oluf Jensen til at udstille. I 1957 blev han medlem af Vrå Udstillingen, men den helt store anerkendelse fik han i 1963 på Kunstnernes Efterårsudstilling.

I enhver landsby var der i ældre tid et gadekær. Det var et fælles vandingssted, hvor byens kreaturer og heste kunne vandes, når de blev trukket hjem fra græsning i kærene.
I Vrensted er gadekæret "Kirkedammen" i den gamle bymidte, tæt ved kirken bevaret som en dejlig sø med svaner eller ænder lige i vejdelingen mod Ingstrup og Thise.
Gadekæret var fælleseje for hele Vrensted Ejerlav, og har lige siden været et naturligt midtpunkt i landsbyen hvortil mange gåture går med børn og brødpose i hånden.
Gadekæret har altid været vandrigt, idet der ligger en vandåre ved kirkediget, som også er basis for Sct Thøgers kilde ved kirkediget, få meter fra dammens bred.

Ulrik Adolph Plesner (1861-1933 var en produktiv og stilskabende dansk artkitekt, der afgørende satte præg på perioden med nationalromantik og nybarok i tiden omkring 1. verdenskrig. 
Plesner der blev født i Vedersø i Vestjylland i 1861, hvor hans far var sognepræst.
Han fik afgangseksamen fra "Det Kongelige Akademi" for Skønne Kunstner i 1893.

Han kom til Skagen i 1891 for at forestå opførelsen af Højen Fyr. Samme år påbegyndte han ombygninger af Brøndum Hotel, og renoverede P.S. Krøyers Hus, Michael og Anna Anchers hus og udarbejdede tegninger til Skagens Museum, stationerne på skagensbanen, sygehuset, banken og havnemesterboligen, posthuset samt mange andre huse i Skagen.

Det blev også Plesner som tegnede den nye præstegård i Vrensted, der stod færdig i 1928.Arbejdet blev udført af murermester Ingvardsen og tømrermester Mørck, Løkken.
Ulrik Plesner var bror til pastor Julianus H. Plesner, der var præst i Vrensted 1908-1929.
Han kom som omtalt meget i Skagen hvor han i den grad var med til at give Skagen det udseende, byen har. Ikke mindre end 32 væsentlige “fingeraftryk” satte han på Skagen, heriblandt Klitgården.