Ingstrup er en by med 353 indbyggere, beliggende 8 km syd for Løkken
Mellem Ingstrup og nabobyen Vrensted lå den 265 ha store Ingstrup Sø. Den blev afvandet i 1950-53, men var allerede i 1800-tallet så tilsandet og tilgroet. Søen havde afløb til Limfjorden via Ryå, der i middelalderen var en vigtig vandvej, hvor varer blev transporteret til og fra Aalborg.  

Det skal du se i Ingstrup

For nogle år siden drejede den lokale BRUGS forretningen.
Herefter stillede borgerne spørgsmålet: Hvad kan man bruge en lukket BRUGS til?
Det bev i stedet til en BOGBRUGS, hvor kunderne kunne låne gode brugte bøger - ligesom man kunne donere sine egen BOG/BØGER - så i dag bugner hylderne med tusindvis af bøger, alle med et brogetbredt indhold, og dermed noget for enhver BOGLØVE eller SMAG.

BOGBRUGSEN har åben onsdag, torsdag, fredag og lørdag.

Ingstrup BOGBRUGS afholder også en årlig BOGFESTIVAL. det er den første lørdag i september, hvor de slår teltdugen op og byder indenfor, så BOGLØVERNE kan opleve spændende forfattere, musikere og kunstnere.

Ingstrup kirke har alt, hvad der hører til en kirke: skib, kor, apsis, tårn og våbenhus, der er meget sjældent harmonisk og færdigt som bygningsværk.
Den er bygget i romansk stil (rundbuestien) og indviet til Jomfru Maria, der er opført af tilhugne granitkvadre på en profileret sokkel. Kor og apsis har granitgesimser, og apsis har desuden en smuk tilhugget rundbuefrise. I en af kvadre stenene er indhugget et kors, og i tårnet er indmuret en sten med et relikviegemme, en såkaldt helgengrav.

På hvælvingerne findes kalkmalerier af en konge og en biskop, de har aldrig været overkalkede.

Undersøgelser der har vist, at hele kirken har kalkmalerier, men de er af en dårligere kvalitet. Desuden er kalklaget for tyndt til, at de skulle kunne afdækkes.

De danske kirker ligger ofte placeret meget markant i landskabet eller som samlingspunkt i en landsby. For at sikre en flot og udsyn til kirken, er kirkernes omgivelser fredet.

Langs Vestkysten ligger der i hundreevis af tyske bunkers fra anden verdenskrig. Det gælder også området ved Kettrup Bjerge, hvor tyskerne fjernede et sømærke for at skaffe plads til bunkers, hvorfra man med en kanon kunne ramme fartøjer, såvel civile og militære skibe ud for kysten

Der er mange guider, som gerne vil fortælle den historie, måske lidt for mange, ligesom dset kan undre, attyskerne ikke skulle rydde op efter sig, efter krigens slutning.

"Her gav slægterne møde 
Til sandet lagde mig øde
1571". 

Der har i ældre tid kun været sporadisk bebyggelse, men ved Pernillevej, der af den lokale befolkning har været benævnt Kirkebakken, har der i 1568 ligget 13 gårde, 3 bol og 4 huse i en landsby med navnet Sdr. Kettrup. 
Sandflugt hærgede i 1600-tallet og i 1680 noteres det, at sognet var ganske øde af sandflugt og størstedelen af beboelsen opgivet.
Til Sdr. Kettrup har hørt en kirke, hvoraf den østligste del er blevet afmærket af Nationalmuseet på et nu fredet område. Kirken har været en annekskirke til Ingstrup kirke og har haft en størrelse på ca. 24×12 m. På tomten er i 1939 rejst en sten med indskriften 1) : Kirken blev nedlagt ved Kgl. Resolution i 1571 efter indstilling fra den daværende præst i Ingstrup, Jørgen Jensen Wejle, der ikke kunne få sit tiende, “efterdi Kjettrup Sogn er mesteparten fordærvet af sand og sognefogeden ikke er formuendes at udgive slig tiende og præsterente, som de hidtil udgivet have ."

Sandflugtsvejen i Vendsyssel, strækker sig fra Blokhus, Løkken, Lønstrup, Tornby og til Hirtshals.

Sandflugten

Et af de smukkeste naturområder i det Vendsysselske, er Kettrup Bjerge, der blev skabt under Sanflugten, hvor mange småsogne måtte opgive. Et sådant var det i Sdr. Kettrup.

I 1558 lå her 13 gårde, 3 bol (dvs. vikingetidens gårde) og 4 huse i landsbyen.
Sandflugt hærgede i 1600-tallet og i 1680 var at sognet lagt øde af sandflugt og størstedelen af beboelsen opgivet.
Til landsbyen hørte en kirke, der var annekskirke til Ingstrup kirke og har haft en størrelse på ca. 24×12 m.
Den blev nedlagt ved Kgl. Resolution i 1571.

Fra toppen af "bjerget" i Kettrup, er et fantastisk vue ud over sommerhusområdet og med Vesterhavet som baggrund. Det tiltrak i 1950'erne danskerne til at ferierer i området, som det har betaget andre.

Her fandt mange kunstnere og ministre til stedet, som nu er et attraktivt sted for tyske turister, som i stort tal holder til her i sommer på sommer.

Kettrup Bjerge blev ”opdaget” af den fynske maler Carl Schou, der i 1920’erne byggede estenhuset, Kettruphus, i yderste klitrække. arl Schou opførte i begyndelse af tyverne, var et grundmuret hus på en strandgrund i den yderste klitrække og kaldte huset Kettruphus.
Det blev brudt ned under den anden verdenskrig af den tyske værnemagt, og genopført af arvingene efter krigens slutning, i samme skikkelse.

Maleren skabte flere værker fra Kettrup, blandt andet: Udsigt fra terrassen på Kettruphus, der i dag hænger på museet Trapholt i Kolding,

I I 1930’erne fulgte fler andre beskedne træsommerhuse, blandt andet et som tilhørte statsminister Thorvald Stauning. [

Komforten vil næppe passe nutidens sommerhusejere: Huset var på 20 kvm og bestod af et stort rum med to sengepladser i forlængelse af hinanden, samt en kogeplads. Til madlavning blev brugt primus, og udendørs var en vandpumpe samt das. Over døren til nødtørftshuset var et skilt med påskriften ”Fristed”.
På en bakketop ved huset var en flagstang og en bænk, påmalet ”Guggehøj”. Det var der et ordspil i, for gugge betyder at se ud på vendelbomål, og Gugge var også kælenavnet på Staunings livsledsager, Augusta Eriksen.

Kettrup Bjerge er et område, som danner afslutningen på et bakkedrag, der strækker sig mod NV fra Saltum, og Ørnhøj er med sine 43 m det højeste punkt i området. Ca. 500 m NNØ herfor – ved Vranehøj -blev der i 1880´erne opført et trebenet sømærke – en såkaldt båke – af samme type som det, der i dag kan ses i Løkken. Sømærket blev nedrevet  i 1941eller i 1942.
Navnet Kettrup er en sammentrækning af mandsnavnet “Kette” og “Torp” ( mindre gård udflyttet fra en landsby) og kendes tilbage fra 1335. 

Løkken var et af de første steder, der fik redningsstation, efter det danske redningsvæsen blev oprettet i 1852. Da var der allerede i 1850 blevet udstationeret en redningsbåd og et raketapparat i Løkken.

Redningsstationen dækkede også Græønhøj og Ingstrup.
Når der var strandinger gjaldt det om at få redningsbåden så hurtigt som muligt ud til det strandede skib, og her spillede vejforholdene og geografien en stor rolle. Her gik landevejen fra gammel tid på stranden, og den blev ufremkommelig, når havet i stormvejr stod helt op til klitfoden.

Her et maleri, som viser redningsfolkene på vej til en strandning ud for Kettrup.

ß Mod syd gik redningsstationens distrikt til syd for Grønhøj.
Der var ikke vejforbindelse over de lave områder syd for Løkken (Aasendrup Kær, Ingstrup Klit) inde i land.
I 1840'erne blev der anlagt en mindre vej fra stranden syd for Nybæk til Trudslev, men den fjernede sig fra stranden i stedet for at følge den, og den løste ikke problemet med passage af Nybæk. Først da den nye landevej blev anlagt 1871-1877, blev der åbnet for adgang inde fra land til stranden syd for Nybæk. Men problemet blev først rigtig løst med anlæg af Redningsvejen omkring 1900. 

Idag er det historie, så turisterne kan even gå eller løbe på stien, men desværre har sommerhusejere i på den historiske redningssti. lagt hindringer ud i form af store kampesten, som skæmmer stiforløbet.