Saltum kirke er Hvetbo Herreds største og mest monumentale. Den var herredskirke, muligvis allerede, da tingstedet fandtes i Hune, og da dette flyttede til Saltum, var det ganske naturligt, at den også kom til at fungere som sådan. Herredskirker indførtes ved lov af 1284, og deres funktion bestod i, at en skyldner kunne deponere, hvad han skyldte, når kreditor nægtede at modtage det skyldige. Senere benævnes en sådan kirke fjerdingskirke, og den fik tillige den funktion, at den blev opbevaringssted for herredets arkiv. Fjerdingskirken lå i reglen nær ved tingstedet, og for Saltums vedkommende lå dette umiddelbart nord for kirken ved Tinghøj. Det gav anledning til, at tingmændene undertiden i dårligt vej søgte tilflugt i våbenhuset. Det var til stor gene for præsten, fordi tingdagen var om lørdagen, hvilket også var dagen, hvor præsten holdt skriftemål. I den anledning klagede biskoppen i 1631 over, at “tingmændene forstyrrede præsten med bulder og blodige eder, så han ikke i rolighed kan holde skriftemål”.
Kirken opførtes omkring 1150 som en romansk granitkvaderbygning med tårn, skib, kor og apsis på en profileret sokkel. Koret var skilt fra skibet ved en smal triumfbue.

Saltumstien er en naturskøn rute på 6,4 km der fører dig på gåben gennem land og by, skov og dake.
Vandreturen byder på storslåede udsigter, hvor der er opstillede bord/bænke. så man kan gøre ophold.På vejen rujndt edr der tavler med historier om Saltum.
Ved Nols Sø kan man benytte toilettet Hytten.
d På turen er der afstikkere til den smukke Saltum Kirke og til dalene og dfeflotte bakkdrag øst for Saltum.

Ting, i middelalderen en forsamling, hvor beboerne i et område, fx herred eller land, holdt møde for at drøfte og tage beslutning i sager af almen interesse, afgøre retstvister samt bekræfte ejendomsforhold mv. På tinge herskede en forhøjet fred, tingfred, der rakte så langt, man kunne se fra tinget, og som med tiden også kom til at gælde vejen til og fra tinget. Krænkelse af tingfreden ved drab eller vold medførte en særlig streng straf

I Saltum finder du en af Danmarks mest aktive lokalhistoriske samlinger. Egnssamlingen råder over 1.200 m2 lokaler på 5 samlede matrikler, hvor de mange udstillinger og arbejdende værksteder præsenterer sig flot. 
Karakteristisk for Egnssamlingen er de godt 50 frivillige, der ugentligt lægger en formiddags arbejde i samlingen. De betyder, at vi hver tirsdag formiddag året rundt har arbejdende værksteder, og at der flere gange årligt afholdes særskilte aktivitetsdage, hvor aktive børn i alle aldre kan leve sig ind i, hvordan tingene blev gjort før i tiden.

Stedets centrale dele udgøres af morænebakker
Landskabet består af en flad smeltevandsslette dannet foran isranden og aflange bakkerygge, der udgør randmoræner formet langs isens rand. I det tidligere isdækkede område bag randen findes enten et svagt bølget morænelandskab, eller et mere bakket dødislandskab. Man kan også finde spor efter smeltevand, der er løbet i tunneler langs jordoverfladen, de såkaldte tunneldale og åse.

Rundt om i det vendsysselske landskab ser man stadig se de høje slanke og meget karakteristiske transformertårne med deres røde teglsten, som var designet til at sende elforsyningsnettet ud via luftledninger.

De blev bygget fordi at elektricitet, der skulle transportertres over større afstande, havde den rigtige elektriske spænding, for når strømmen via ledningsnettet skal slutte ved slutbrugeren, skal spændingen igen sættes ned.
Inden det blev almindeligt at lægge el-kablerne i jorden, skete denne transformering typisk i et sådant transformertårn, hvor transformatoren var monteret i ledningshøjde, øverst i tårnet.

Men de ses stadig i landskaberne, men er fredet og uvirksomme, men for eksempel har en gruppe kunstnereo blandt andet Langeland lånt transformertårnene og indrettet dem som velbesøgte gallerier i det sydfynske.

Sådan gør man på Langeland:

Nord for Saltum venter der endnu en stor landskabsoplevelse, hvor ismasser har været med til at skabe det Vendsyssel, som vi kender det i dag. Det er muligt at tage en tur i dette fantastiske landskab, men du må ikke forstyrre de kreature, som har eneret på området.

I området ses mange forskellige områder, hvor ismasser har skabt mange forskellige formationer, som de blev efterladt da isen trak sig tilbage - efter at Vendsyssel havde rejst sig af havet.

Originalen Erik Sørensen, kaldet Skæg Jerrik, levede 1834-1915 og boede i Sdr. Saltum det meste af livet. Han var selvlært, men dybt engageret i naturvidenskab, ungdommens uddannelse, politik og tidens strømninger. 

Danmark havde fået en (delvis) demokratisk grundlov i 1849 , men Estrup styrede landet diktatorisk, og Skæg Jerrik udgjorde en aktiv del af det spirende oprør mod Estrups tyranni. Han trænede bl.a. egnens ungdom i militær eksersits med trægeværer.

Skæg Jerrik sluttede sit livsværk med at bygge en gravhøj til sig selv og planlægge sin begravelse i detaljer. Højen er blevet fredet i 2018

Automekanikere